Velkommen til PerBrændgaard.dk

VÆK DEN KÆRLIGE SUNDHEDSBEVIDSTHED!

Sidste nyt

Om mig

Med faglig baggrund i ernæring — jeg er cand.scient. i human ernæring — og formidling af ernæring og sundhed i medier og foredrag indså jeg for nogle år siden, hvor falsk den almindelige opfattelse af sundhed er, som jeg selv var en del af. Efter en faglig krise begav jeg mig ud på en opdagelsesrejse med ægte sundhed som mål. Det er de erfaringer, jeg deler i mit arbejde i dag. Min mission er at sprede ægte sundhed til så mange mennesker som muligt — med fred og frihed som fede bivirkninger.

Om bloggen

I bloggen giver jeg nye perspektiver på ernæring og sundhed. Jeg blogger om aktuelle og oversete emner i den offentlige debat om mad, motion, krop, psyke og sundhed.

Mission

Mission: ægte sundhed

Ægte sundhed er at have det så godt som muligt — fysisk, mentalt, socialt og spirituelt. Ægte sundhed er energi, nydelse og velvære. Ægte sundhed er baseret på kærlighed og selvbestemmelse, og det går i praksis ud på at tage små skridt på en sund kurs.

Falsk sundhed er kropsdyrkelse, slankekure, madsnobberi, detox, præstationsræs og et belastende arbejde i sig selv. Falsk sundhed er en medvirkende årsag til, at mange mennesker går ned med stress. Falsk sundhed er drevet af menneskers behov for anerkendelse, arbejde, religion og social status — og magtbegær hos medier og eksperter.

Mit daglige arbejde består i at formidle ægte sundhed og udvikle nye metoder baseret på den menneskelige og helhedsorienterede tilgang til ernæring og sundhed.

Små skridt

Jeg anbefaler små skridt i sunde retninger, uanset hvad det sundhedsmæssige formål er. Metoden (små skridt) er den samme, men retningerne er forskellige afhængig af formålet og den enkeltes vaner. Små skridt er en universel, individ-rettet metode til at fremme bæredygtig sundhed for alle.

Slankekurs

Jeg anbefaler at gå fra slankekur til slankekurs. Slankekurs er små skridt med henblik på varigt vægttab. Slankekur gør derimod mere skade end gavn som følge af både fysiologiske og psykologiske bivirkninger ved det at være på kur med streng kostkontrol.

Mindful spisning

Mindful spisning er et koncept, jeg har udviklet sammen med psykolog og meditationslærer Uffe Damborg inspireret af den amerikanske psykologiprofessor Jean Kristellers arbejde. Mindful spisning omfatter psykologiske metoder til at fremme naturlig vægtregulering, nydelse af maden og behandling af overspisning.

Sund fast food

Jeg arbejder for at gøre det lige så godt at spise sund fast food som at lave sund mad fra bunden selv. Det omfatter bearbejdning af holdninger og fremme af udvalget af sund fast food.

Krammeterapi

Jeg har udviklet en ny form for spirituel kropsterapi, som jeg kalder krammeterapi. Den består af forskellige former for intuitiv berøring med afsæt i mindfulness og spirituel kærlighed. Krammeterapi udvikler ro, velvære, energi og kropsbevidsthed.


Booking og samarbejde

Jeg udfører opgaver for og samarbejder med både privatpersoner, fagfolk, kommuner, arbejdspladser, fødevarevirksomheder og medicinalvirksomheder.

Jeg samarbejder fordomsfrit med alle, så længe samarbejdet fremmer min mission om ægte sundhed.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre nærmere. Jeg træffes bedst på e-mail perbraendgaard@gmail.com.

Gratis til alle:

Alle kan læse min blog om ægte sundhed kvit og frit. Du kan også følge min Facebook-side med nyheder og inspiration ganske gratis. Endelig har jeg et gammeldags, gratis email-nyhedsbrev. Skriv dig op og følg med.

Muligheder for privatpersoner:  

Her er nogle muligheder for, at jeg kan hjælpe dig som privatperson:

  • Ernærings- og sundhedsrådgivning: Optimer din ernæring og sundhed med personlig rådgivning og coaching med fokus på dine behov
  • Slankerådgivning: Effektiv slankekurs og små skridt for dig
  • Spiseterapi: Bryd fri af madstress, overspisning, slankekure og andre spiseforstyrrelser — og få et sundt forhold til din mad og krop igen
  • Krammeterapi: Øg din sundhed og livskvalitet med bevidst berøring
  • Spiseworkshop: Saml nogle venner og lav din egen workshop om mindful spisning
  • Krammeworkshop: Book mig som underviser til din egen krammeworkshop
  • Kvindeworkshop: Saml nogle veninder og lær at elske den sunde morkrop
  • Webshop: En e-bog er et godt sted at starte

Muligheder for fagpersoner og studerende:

Her er nogle muligheder for fagpersoner og uddannelsessøgende:

  • Uddannelse: Bliv slankekursulent, mindful spisning-instruktør eller krammecoach
  • Supervision: Målrettet supervision for dig, der har en uddannelse i forvejen

Muligheder for virksomheder:

Muligheder for virksomheder:

  • Foredrag: Viden, inspiration og underholdning om ernæring og sundhed på en ny måde
  • Rådgivning: Ernæring, kommunikation og det nye sundhedsparadigme
  • Annoncer: Hvis du har et produkt, jeg kan stå inde for, så kan du annoncere på PerBrændgaard.dk
FacebookTwitterGoogle+EmailDel