Behandlingen af svær overvægt kræver en mere psykologisk tilgang

12 jul

Det er glædeligt at læse i Politiken, at flere og flere i både USA og Danmark får øjnene op for, at behandlingen af svær overvægt kræver mere psykologi og mindre kost og motion.

En vigtig – og af mange fuldstændig overset årsag til overvægt – er, at man bruger mad til at reducere stress (“madmisbrug”). Den gængse behandling af overvægt med kost- og motionsprogrammer øger stress (og dermed trangen til overspisning), hvilket er en af mange årsager til, at den langsigtede virkning af disse programmer er så dårlig. 

Det, man har brug for som svært overvægtig overspiser, er at lære at håndtere stress på mere hensigtsmæssige måder end ved at overspise. Man har også brug for at lære at overspise på sundere måder. Det er noget af det centrale i mindful spisning.

Der er absolut ingen grund til at fordømme svært overvægtige overspisere. De fleste lider og bør give anledning til medfølelse i stedet for fordømmelse. Hvis der er nogen, der har brug for kontant kritik, så er det de mange snæversynede, der direkte eller indirekte fordømmer overvægtige mennesker.

2 Responses to “Behandlingen af svær overvægt kræver en mere psykologisk tilgang”

  1. Charlotte Mols 13. juli 2011 at 15:24 #

    Kære Per Brændgaard,
    Ugens tema i Politikken (og en del andre medier) har været ret spændende at følge og samtiddig endnu engang ret deprimerende, for som overvægtig føles debatten som endnu en pegende finger og yderligere dårlig samvittighed. Da jeg læste dit indlæg blev jeg derimod opløftet. Jeg føler mig overbevist om at du har en position hvor du kan gøre en forskel, og at du med din holdning vil være i stand til at kunne hjælpe langt flere overvægtige end ved den traditionelle indstilling.
    Jeg har et on-line magasin der hedder http://www.plus-living.dk – et online frirum med inspiration til livsstilsændring – kunne du evt. tænke dig at skrive lidt der? Jo bedre inspiration, jo bedre resultater for den enkelte. Og som overvægtige , i hvert tilfælde mange af os, har vi brug for at få positiv opbakning og hjælp.
    Med venlig hilsen Charlotte Mols

    • perbraendgaard 14. juli 2011 at 14:41 #

      Kære Charlotte

      Det er et fint magasin med et godt formål, som jeg gerne vil skrive til. Min tid er dog begrænset, så mon det kunne foregå sådan, at du simpelthen sakser de af mine indlæg her, som er relevante og interessante for dit magasin og lægger ud hos dig med mit navn og tydeligt link til min blog? Eller noget i den stil, så jeg ikke behøver gøre noget ekstra. 🙂

      Mange hilsner

      Per

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.