Endagskurser

Jeg tilbyder disse tre målrettede efteruddannelseskurser indenfor ernæring og sundhed. Kurserne henvender sig især til forskellige faggrupper ansat i kommuner og regioner.

OVERVÆGT, KOST OG SMÅ SKRIDT

Forebyggelse af vægtrelaterede sundhedsproblemer, fremme af varigt vægttab og ændring af kostvaner ved hjælp af små skridt-metoden. Inklusiv perspektivering om små skridt-metoden i forhold til andre områder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og livsstil. Kurset tager udgangspunkt i bøgerne ‘Små skridt til vægttab – der holder‘ og ’10 veje til vægttab’, som jeg har skrevet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

MINDFUL SPISNING

Forebyggelse af overvægt, fremme af sunde kostvaner og håndtering af overspisning ved hjælp af mindful spisning. Inklusiv effektiv formidling og anvendelse af metoden i forhold til deltagernes målgrupper. Generel perspektivering i forhold til mindfulness, madbevidsthed, nydelse, livskvalitet, vaner og hverdagsliv. Kurset tager udgangspunkt i bogen ‘Mindful spisning’, som jeg har skrevet i samarbejde med psykolog og meditationslærer Uffe Damborg.

KRAM DIG SUND

Holistisk sundhed med udgangspunkt i det tredobbelte kram: KRAM som de fire livsstilsfaktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), KRAM som sundhedsfremme (Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring) og det direkte kram (bevidst fysisk berøring). Kurset fokuserer på den sundhedsmæssige betydning af berøring, og hvordan man kan inkludere professionel kramning i sit arbejde med borgere.

Alle kurser tilbydes i to størrelser:

  • Kort kursus (halv dag): 3 timer. Pris: fra 3.000,- kr. ekskl. moms og ekskl. transportudgifter
  • Langt kursus (hel dag): 7 timer. Pris: fra 6.000,- kr. ekskl. moms og ekskl. transportudgifter.

Kontakt mig for at høre nærmere eller booke.