Foredrag om spisning

Foredrag: Nyd maden med mindful spisning

Mindful spisning handler om at spise med nærvær og lytte til den fysiske sult. Mindful spisning skaber et sundt forhold til mad og leder til naturlig regulering af kropsvægten. Mindful spisning er særligt gavnligt for mennesker, der døjer med overspisning, madmisbrug eller spiseforstyrrelser, men det er samtidig for alle, der ønsker mere nærvær, nydelse og ro i hverdagen.

I dette foredrag jeg jeg en introduktion til konceptet og metoden mindful spisning, og jeg taler mere generelt om vigtigheden af at kunne nyde helt almindelig mad i hverdagen.

Jeg tilbyder og tilpasser foredraget til alle arrangører, målgrupper og sammenhænge.

Indhold

I første del forklarer jeg, hvad mindful spisning er. Jeg byder velkommen i det indre spiseunivers, der kredser om sult, mæthed, lyst, nydelse og sanselighed. Jeg forklarer, hvorfor både slankekure og spisning på autopilot giver problemer. Den store og alt for oversete årsag til vægtøgning er, at vi spiser på følelser og for at stresse ned, og det kan en kostplan ikke rette op på. Det kræver en psykologisk tilgang, hvor mindful spisning er et konkret redskab.

Første del varer ca. 45 minutter, hvorefter vi holder en pause.

I anden del fortæller jeg, hvordan man på en både effektiv og realistisk måde kan indføre mindful spisning i en helt almindelig hverdag. Deltagerne får konkrete råd, de kan gå hjem og bruge med det samme. Jeg vil også guide deltagerne gennem et par praktiske øvelser.

Anden del varer ca. 45 minutter. Derefter kan der afsættes ekstra tid til spørgsmål fra forsamlingen i plenum og/eller individuelt. Den samlede varighed af arrangementet er 1½-2 timer.

Prisen aftaler vi individuelt, og den afhænger bl.a. af deltagerantal, transporttid, rejseudgifter og arrangementets karakter.

Booking

Kontakt mig, hvis du vil booke et foredrag, eller hvis du har spørgsmål.