Gå på NYDELSESKUR i december

20 nov

Nydelse er oplevelsen af behag, velvære og glæde.

Her er de fem vigtigste grunde til, at nydelse er sundt.

1. Din hjerne har behov for nydelse. Intens nydelse øger dannelsen af transmitterstoffer og stimulerer områder i hjernen, der modvirker stress, giver bedre humør og fremmer hjernens præstationsevne. Mangel på nydelse kan føre til bl.a. depression.

2. Nydelse er det, lysten vil have. Ved at øge opmærksomheden på nydelsen, så får du meget lettere ved at styre lysten. Overspisning skyldes aldrig, at man nyder for meget. Overspisning skyldes, at man nyder for lidt og lyster for meget. Lyst og nydelse er altså to forskellige fænomener, som det er sundt at lære at skelne imellem.

3. Nydelsen forsvinder igen, så du kan roligt acceptere den. Nydelsen af lækker mad får dig ikke til at overspise. Den intense nydelse af lækkerier opstår, aftager og forsvinder igen. Det opdager du, når du fokuserer din opmærksomhed på nydelsen fra øjeblik til øjeblik. Det er mangel på nydelse – og mangel på opmærksomhed på nydelse – der fører til overspisning. Kunsten er at surfe på nydelsen.

4. Nydelse er en kraftfuld motivation. Hvis du er smart, bruger du også nydelse som motivation til at spise sundt og dyrke motion. Opmærksomhed på graderne af nydelse under og efter forskellige former for motion gør, at du kan finde den form for motion, der passer bedst til dig. Og den form for sund mad der harmonerer med dig og dit liv.

5. Nydelse gør livet meningsfyldt. På alle planer.

Nydelseskuren - hjemmeside reklame2

min facebookside kører jeg i december-måned en NYDELSESKUR for at sætte fokus på nydelse som sundhedsmiddel. Og fordi jeg mener, at de fleste i Danmark har brug for et stort skud ægte nydelse. Simpelthen fordi nydelse er fedt i sig selv uden nogen anden fornuftig grund. Nydelseskuren hjælper også til, at du kan nyde julens lækkerier uden at tage på. Jeg vil hver dag i december komme med et godt råd om sund nydelse. Det bliver sådan meget hverdagsagtigt og nede på jorden, selvom jeg nok også vil prøve at snige lidt mindfulness ind… 🙂

No comments yet

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.