Hårkur: Spis dig til sund hårvækst

23 maj

Jeg er en mand på 46 år med utroligt meget hår på hovedet. Flere veninder har spurgt mig, hvad jeg mon spiser for at få håret til at gro sådan. Så jeg har brugt dem som forsøgspersoner. De fortæller om markante bedre hårvækst efter få uger på min hårkur.

Min hårkur består af en blanding af kostråd og kosttilskud baseret på viden fra ernæringsforskning og simpel iagttagelse af mine egne kostvaner gennem mange år.

Hårkur giver gødning indefra

Hårkuren giver gødning i form af næringsstoffer til håret indefra. Det nytter ikke noget at smøre næringsstoffer på håret i form af shampoo og balsam. Det kan ikke optages på den måde. Det smarte er at spise næringsstoffer, så de via blodet kan give næring til rødderne. Når de celler, der danner nyt hår, får den næring de har brug for, så kan de udfolde deres fulde, genetiske potentiale. Det bliver så dine gener og ikke din ernæring, der bliver det svage led for dit hår.

Her er hårkuren

Følg kuren i 12 uger og læg mærke til, hvordan den påvirker dit hår.

  1. Spis plantebaseret kost. Sund, plantebaseret kost har et højt indhold af fuldkorn, grøntsager, frisk frugt og vegetabilsk protein. Det giver et godt mix af næringsstoffer, der gøder håret. Det har også en gavnlig indvirkning på hormonbalancen, så hårtab bliver begrænset. Fuldkorn er muligvis den bedste gødning til håret, så spis masser af det hver dag. Jeg foretrækker selv rugbrød og havregryn – i store mængder!
  2. Tag et multitilskud. Vælg et godt multivitamin- og -mineraltilskud som base i dit kosttilskudsprogram. I nogle tilfælde er det nok, og du behøver ikke supplere med isolerede vitaminer og mineraler. Men i de fleste tilfælde er det nødvendigt med et eller flere ekstra hår-vitaminer for at få håret til at gro.
  3. Tag tilskud af C-vitamin. Dette vitamin er centralt for dannelsen af nyt hår, så tag et tilskud med det. Luftforurening og stress øger behovet for C-vitamin, og det kan dermed ses på håret.
  4. Tag B-vitamintilskud. Tag et B-vitamintilskud med alle B-vitaminerne i høj dosis. Vælg et produkt der også indeholder B-vitaminet biotin. Det er ikke i alle produkter, og det er det vitamin, der er vigtigst for hårvæksten.
  5. Tag zink. Zink er et mineral med vigtig virkning på hårets vækst, så det er også værd at overveje et ekstra tilskud af det.
  6. Tag omega-3. Tag et tilskud af omega-3-fedtsyrer fra enten fiskeolie eller (hvis du er vegetar) koldpresset, økologisk hørfrøolie.
  7. Tag silicium. Du kan også supplere med et tilskud med mineralet silicium. Det findes sjældent i multipræparater, så det skal tages som isoleret tilskud. Du kan også få et naturligt tilskud silicium ved at drikke en alkoholfri øl om dagen. Øl er en naturlig kilde til silicium. Jeg tager ikke selv silisicum, men jeg drikker en del øl.Styrk dit hår med en hårkur

Prøv dig frem

Hvis kuren virker for dig, så kan du fortsætte en på lavere vedligeholdelsesdosis. Hvis kuren ikke virker, så hold op med at tage tilskuddene.

Det er individuelt, præcis hvor meget der skal til for at opnå virkning. Du må prøve dig frem og gerne i samråd med en kvalificeret ernæringsrådgiver. Tag kun kosttilskud, hvis du har en god grund til det.

Smuk hud som ekstra bonus

Som ekstra bonus så er hårkuren også en god hudkur, da den samme kost og tilskud fremmer den sunde vækst af nye hudceller og reducerer inflammation og evt. tendens til akne. I forhold til huden er det særligt vigtigt at du undgår komælk eller holder mængden nede, da for meget komælk har det med at give en grim hud. Det samme gør sig gældende med for meget alkohol, men det er via andre mekanismer. Drik masser af vand, te og plantedrik.

Bliv sund og lækker på din måde med personlig kostvejledning

 

No comments yet

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.