Har du grint af din sundhedsguru i dag?

20 dec

Jeg har oprettet en ny side på min hjemmeside, hvor jeg informerer om mine aktiviteter på Facebook. Jeg bringer der en advarsel om, at humor kan forekomme. Det er vigtigt at advare mod den slags, da den form for humor om sundhed, som folk er vant til, faktisk blot er raffineret voksenmobning. Det er ærgerligt, da sund sundhedshumor faktisk kan være et meget effektivt virkemiddel i forbindelse med sundhedsfremme og sund livsstilsændring.

Det er særdeles usundt at tage fysisk sundhed (og sig selv) for alvorligt. Sundhed er blevet en moderne religion for mange af os. Det er fint nok, men HAR DU HUSKET AT GRINE AF DIN SUNDHEDSGURU I DAG? Hvis du mangler en sundhedsguru, så tag mig! Om ikke for andet så fordi jeg er god at grine af. Og hvis du ikke gider træne andre muskelgrupper, så træn da i det mindste dine lattermuskler. Det er total core træning, der giver six pack! 🙂

Da både mænd og kvinder vil have six packs for tiden, så overvejer jeg at komme ind i kampen og lave en spændende konkurrence på min Facebook-side, hvor man kan vinde en six pack. Og vinderen må selv bestemme, om det skal være en Carlsberg eller Heineken six pack. 😉

No comments yet

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.