Holistisk sundhedscoaching: mere sundhed på din måde

Holistisk sundhedscoaching er individuelle sessioner og forløb med fokus på din sundhed. Det er personlige samtaler med en helhedsorienteret tilgang til sundhed.

Du bestemmer, hvilket område der skal være fokus på fra gang til gang. Du vil lære, hvordan du kan øge din sundhed på din helt egen, unikke måde.

Du får ingen strenge regler, som du skal overholde. Holistisk sundhedscoaching er sundhed med frihed. Det er dybest set hjælp til selvhjælp. Din sundhedscoach er din sparringspartner på din rejse til at være sund på din måde.

Holistisk sundhedscoaching med forskellige formål

Holistiske sundhedsklienter kommer med forskellige, personlige formål eller problemer, som de ønsker hjælp med, bl.a.:

  • Kostforvirring og ønske om at få nogle klare, enkle retningslinjer for den sunde kost, der tager hensyn til individuelle behov
  • Overvægt og ønske om varigt vægttab, større sundhed og mere kropsglæde
  • Overspisning og ønske om nye, ernæringspsykologiske redskaber til at håndtere den ustyrlige spisetrang
  • Ortoreksi (sygelig besættelse af regler om sundhed) og ønske om at kunne spise med frihed og glæde på ny uden sundhedsstress
  • Madstress (stress som følge af regler om mad) og ønske om at spise sundt uden stress
  • Motionsstress (stress som følge af regler om motion) og ønske om at dyrke sund motion uden stress
  • Psykiske lidelser og ønske om at bruge kost og mindfulness som komplementær behandling
  • Kærlighedsmangel eller berøringsmangel og ønske om mere kærlighed og sunde, kærlige relationer med fysisk berøring

Samtaleemner i holistisk sundhedscoaching

En session holistisk sundhedscoaching består af samtale med fokus på dig og din udvikling om et eller flere af disse emner:

  • Kost og ernæring med fokus på dine kostvaner, ernæringsbehov og muligheder for forbedring (udskiftninger, kostråd, kosttilskud, m.v.)
  • Vægttab og kropsglæde med henblik på at finde frem til de fysiologiske og/eller psykologiske faktorer, der er vigtige for din slankeproces
  • Motion og motivation med henblik på at finde frem til det, der er god motion for dig (praktiske øvelser og konkret afprøvning kan også indgå)
  • Mindfulness og meditation med fokus på at bruge det i hverdagen og med instruktion i konkrete meditationsteknikker såsom åndedrætsmeditation, spisemeditation og krammemeditation
  • Kærlighed og kramning med fokus på at udvikle kærlige relationer med sund, fysisk berøring (krammeterapi kan indgå)
  • Hjemmearbejde og små skridt med fokus på, hvad du helt konkret skal gøre og øve dig på til næste session

 

Personlig vejledning i København

Per Brændgaard modtager klienter på Østerbro i København

Sundhedscoaching som du vil

Personlig sundhedscoaching kan foregå på lige præcis den måde, der passer dig bedst. Med mindre andet er aftalt, så foregår det som et personligt møde hos Per Brændgaard på Østerbro. Men sessioner kan også foregå på afstand via telefon eller videochat efter forudgående aftale. Eller det kan foregå hos dig, på din arbejdsplads eller som walk-and-talk, hvis det er praktisk muligt

Hvad koster det?

Pris aftales individuelt under hensyntagen til den enkelte klients økonomiske muligheder.

Du skal regne med, at det koster omtrent det samme som at gå til psykolog uden lægehenvisning.

Booking

Tlf./SMS: 2625 2010

E-mail: booking@perbraendgaard.dk

Flere kontaktmuligheder