Hvad er god motion?

5 jun

God motion er den motion, der giver dig en så god oplevelse, imens du gør det, at du får lyst til at gøre det igen.

God motion handler ikke først og fremmest om, hvorvidt motionen virker godt rent fysiologisk. Det fysiologisk-objektive er underordnet det psykologisk-subjektive. 

Prøv derfor at undersøge, hvordan du helt ærligt har det med den motion, du plejer at dyrke. Eller den motion, du tænker på, at du burde dyrke i stedet for at ligge på sofaen. Måske er det på tide at tænke ud af boksen. Hvordan kan du ellers bevæge din krop? Hvilken form for fysisk aktivitet giver dig en så god oplevelse, imens du gør det (og ikke kun bagefter), at du får lyst til gå i gang og være i gang (og ikke kun få det overstået). Det er nøglen til motivation for motion.

Bliv din egen træner. Anerkend dig selv som et sammensat menneske. Du er ikke en motionsrobot. Der er ikke en bestemt motionsform, du skal gøre. Du kan motionere på uendeligt mange forskellige måder og i uendeligt mange forskellige grader. Du behøver ikke at løbe, men du kan vælge at gøre det, hvis du vil. Du bestemmer selv. 🙂

Læs min klumme om motion i Femina

No comments yet

Leave a Reply