Hvilket fedtstof er sundest?

14 okt

Det spørgsmål har jeg fået mange gange på Facebook de senere dage. Så lad mig svare her en gang for alle og så kortfattet som muligt:

Til madlavning: Rapsolie og olivenolie er sundest. Brug begge – enten samtidig eller skiftevis. Hvis du kun vil have en olie i dit køkken, så lad det være rapsolie. Koldpresset, økologisk rapsolie er måske 1 % sundere end varmpresset, ikke-økologisk rapsolie. Både olivenolie og koldpresset rapsolie smager igennem på en, synes mange, ubehagelig måde i f.eks. sødt bagværk. Varmpresset rapsolie har derimod en neutral smag.

På brød: Hvis valget står mellem smør, blandingsprodukter (f.eks. Kærgården) og plantemargarine, så er en blød plantemargarine med et lavt indhold af mættet fedt og et højt indhold af omega-3 det sundeste valg. Det kan f.eks. være Becel.

No comments yet

Leave a Reply