Små skridt

Små skridt er ændringer i det, man plejer at gøre, som er mere gavnlige end det, man plejer at gøre. Det kan handle om ændringer i kost, motion og andre områder af livsstil og levevis. Det behøver ikke handle om sundhed. Det er en universel tilgang til forandring.

Små skridt er konkret adfærd. Det kan være ydre små skridt (fysisk adfærd) eller indre små skridt (mental adfærd). Fysisk adfærd er f.eks. at putte madvarer i indkøbskurven i supermarkedet, at tage konkrete skridt på gåturen, at tænde den næste cigaret, at hente den næste øl, at sige ja til den næste arbejdsopgave og at give din ven et kram. Fysisk adfærd omfatter kropslig adfærd og verbal adfærd. Mental adfærd omfatter bevidst opmærksomhed og bevidst tænkning.

Små skridt kræver bevidsthed og viden om konsekvenser af forskellige valgmuligheder. Arbejdet med små skridt omfatter de to processer: udvikling af bevidsthed og udvikling af viden. Små skridt fordrer også eksistentiel koncentration med indsigt i og accept af, at livet foregår i det nuværende øjeblik. Dette kan både indses intellektuelt/filosofisk og meditativt via direkte indsigt i, at bevidstheden er en strøm af foranderlige fænomener, og der er altid kun ét fænomen ad gangen. Det kræver en høj grad af meditativ koncentration at indse dette. Den koncentration kan udvikles ved hjælp af åndedrætsmeditation.

Små skridt kan også foregå med udgangspunkt i en mere overfladisk og hverdagsagtig bevidsthed. Her er små skridt byttehandler, hvor man f.eks. erstatter en mindre sund madvare med en mere sund variant. Her er små skridt også gradvis udvikling, hvor man ikke laver om på alt fra den ene dag til den anden. Man laver om på en ting ad gangen og går frem i sit eget tempo lige så kort eller langt, som det er muligt og realistisk for en. Små skridt kan også ses som, at man fra dag til dag og fra situation til situation prøver at tage så mange små skridt som muligt i mere gavnlige retninger. Nogle dage kan man tage mange små skridt. Andre dage står man stille. Man gør sit bedste og er tilfreds med det. Man sammenligner altid de små skridt med det, man ellers ville have gjort og glæder sig over selv små skridt i gavnlige retninger.

Små skridt er flertal. Det kan omfatte mange små ændringer over tid, der samlet set udgør en meget stor forandring sammenlignet med udgangspunktet. Små skridt er fortsat udvikling, hvor man bliver ved med at udvikle sig med flere og flere små skridt. Det betyder ikke, at man kun går frem. Små skridt er realistisk udvikling, og når det handler om livet, så foregår det som en kaotisk proces i et komplekst system – med en foranderlig vekslen mellem fremskridt, tilbageskridt og stilstand. Det afgørende er intentionen om at ville tage små skridt i gavnlige retninger, når det er muligt med fuld accept af, at det ikke altid er muligt.

Fordelen ved at tage små skridt i stedet for store skridt er, at man ikke aktiverer hjernens frygtcenter. Hos nogle få mennesker bliver frygt konverteret til begejstring, der kan anspore til store og pludselige forandringer. Men hos de fleste af os er frygt bare frygt, der hæmmer udviklingen og driver en tilbage til det trygge og sikre udgangspunkt. Små skridt er en forandringsstrategi, der gør det muligt for den enkelte at snige gavnlige forandringer ind i livet uden at aktivere den psykobiologiske modstand. Man kan så at sige snige forandringerne ind under radaren. Og hvis man går langsomt nok frem, så kan systemet nå at vænne sig det nye, så de næste små skridt også bliver mulige, uden alarmklokkerne begynder at ringe.

Små skridt behøver dog ikke at være meget langsom forandring. Man kan tage mange små skridt hurtigt efter hinanden. Det vil lede til store forandringer på kort tid. Det centrale er den mentale indstilling: et skridt ad gangen og total selvbestemmelse i forhold til hvad, hvornår, hvor hurtigt og hvor meget man vil gøre.