Kostrådgivning

Individuel kostrådgivning foregår som en samtale, hvor jeg stiller dig forskellige spørgsmål. Der er ingen blodprøver eller andre former for biologiske analyser. I løbet af samtalen sporer jeg mig ind på dine individuelle, fysiologiske behov for næringsstoffer. Jeg vurderer dine fysiologiske behov ud fra bl.a. dine symptomer og dine kostvaner — og min intuition.

Samtalen omfatter også om psykologiske aspekter, herunder dit forhold til mad, som indgår i mit design af individuelle kostråd til dig. Kostrådene tager derfor hensyn til både fysiologi og psykologi.

Til sidst i sessionen formulerer jeg de konkrete kostråd til dig, som jeg vil bede dig notere. Medbring gerne en notesbog eller lignende. Nogle gange er et enkelt kostråd og en session nok til at løse problemet og optimere ernæringen. Andre gange er det nødvendigt med flere råd, der udvikles gradvist over flere sessioner. Det er forskelligt fra person til person.

Jeg arbejder med forskellige typer individuelle kostråd: 

  • Udskiftning: spis dit i stedet for dat
  • Liste: mad det vil være gavnligt at spise mere eller mindre af
  • Tilskud: anbefaling af konkrete kosttilskud med vitaminer, mineraler, m.v. til dig
  • Tema: overordnet tema som du skal være mere opmærksom på (konkret mad eller mere psykologisk)

Du kan bruge dine individuelle kostråd som en individuel kostplan.