Kram som terapi, meditation og personlig udvikling

Kram er meget mere, end du tror. Jeg tilbyder kramning som terapi og meditation til individer og par. Krammeterapi er kramning med fokus på klientens behov for kærlig, fysisk berøring.

Kontakt mig, hvis du vil booke en tid, eller hvis du har spørgsmål om noget.

Per Brændgaard krammer journalist.

Journalist fra BT prøvede krammeterapi.

Næring, healing og ro

Kramning er kærlig berøring med mindfulness i lang tid af gangen. Det er noget helt andet end det kortvarige, overfladiske, halvhjertede hverdagskram, som de fleste af os kender. Det sunde, nærende kram er det dybe kram, der starter i hjertet og involverer hele kroppen. Mange mennesker i det moderne, individualiserede samfund får langt fra nok af det i hverdagen, og det kan også være svært at få nok, selvom man har en partner, hvis det ikke falder ham/hende naturligt med den form for kropslig kontakt.

Kramning er formentlig den mest effektive metode til at øge oxytocin. Det er et hormon, der fremmer ro, healing og vægtregulering. Oxytocin er det vigtigste hormon at holde oppe, hvis du vil modvirke stress. Mangel på berøring og dermed oxytocin gør simpelthen, at man visner.

Behandling med kramning

Når jeg behandler mennesker med kramning, så kanaliserer jeg den spirituelle kærlighed og fokuserer bevidstheden i berøringen. Alle kan udvikle de evner via krammemeditation. Det er den spirituelle tilgang til kærlighed, der gør det muligt for mig at arbejde professionelt med kramning på en måde, der både er autentisk, og som ikke dræner.

Den konkrete, fysiske berøring kan foregå på mange forskellige måder. Her er nogle eksempler på nærende berøring med stigende grader af kontakt:

Underarmskramning.

Underarmskramning er en god start.

  • Siddende underarmskramning
  • Stående omfavnelse
  • Håndpålæggelse og strygning af rygsøjlen
  • Liggende omfavnelse på siden
  • Liggende omfavnelse med den ene oven på den anden

Berøringen er kærlig og intim uden at blive seksuel. Alt foregår med tøj på.

Inden hver behandling taler vi om, hvad du kunne tænke dig. Derefter går jeg intuitivt frem med fokus på dig.

Husk:

  • Du er klienten. Det er dig, der betaler.
  • Det handler kun om dig og dine behov. Det handler ikke om mig. Giv slip på alle tanker om, at du skal gengælde berøringen.
  • Vær ikke bange for at bede om den berøring, du har brug for.
  • Du kan bare slappe af, tage imod og lade dig blive ladet op.
  • Sig til, hvis noget bliver ubehageligt, eller hvis noget bliver for meget eller for lidt.
  • Du må røre ved mig lige så meget eller lige så lidt, som du vil. Du skal ikke være bange for at overskride mine grænser. Jeg skal nok sige til, hvis det er.
  • Jeg har styr på tiden, og jeg siger til, når tiden er ved at være gået.

Husk også:

  • Det er en god idé at have noget blødt og behageligt tøj på.
  • Hvis du er ryger, så lad venligst være med at ryge på vejen til kramning.
  • Vær ren, men undgå eller begræns anvendelsen af parfume inden kramning.

Kram i individuel session

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende forsamtale til alle nye klienter. Den varer ca. 15 min. inkl. prøvekram. Her kan du vurdere, om jeg er en, du har lyst til at gå til kramning hos.

Prisen for en individuel krammesession med mig afhænger af sessionens varighed:

  • ½ time: 300,- kr.
  • 1 time: 500,- kr.
  • 2 timer: 1.000,- kr.

Læs tilbagemeldinger fra mine klienter.

Hvis du hellere vil kramme med en kvinde, så klik her.

Kram som parterapi

Jeg modtager også par, der ønsker at udvikle deres indbyrdes relation eller heale problemer med kramning. En session med kramning for par består af disse tre dele:

  • Samtale
  • Instruktion i krammemeditation (dvs. parret krammer med hinanden efter min instruktion)
  • Evaluering

Par kan vælge mellem to længder og priser:

  • 1 times session: 500,- kr.
  • 2 timers session: 1.000,- kr.

Den åbne krammegruppe

Du kan også deltage i et af mine åbne arrangementer, hvor jeg underviser deltagerne i krammemeditation med efterfølgende fri kramning. Du kan deltage alene, eller du kan tage en krammeven eller din partner med. Du bestemmer selv, hvem du vil kramme med, og om du vil kramme med fremmede.

Meld dig ind i Krammegruppen på Facebook, hvor der er mere information, og hvor du finder en oversigt over de kommende arrangementer. De fleste arrangementer foregår på Østerbro i København. Jeg underviser med et spirituelt sigte og kræver ingen betaling for at være med, men man er velkommen til at donere til krammekassen (f.eks. 50-100 kr. pr. gang).

Gruppekram.

Gruppekramning er mega hyggeligt.

Læs tilbagemeldinger fra deltagere i krammemeditation.

Krammemeditation for din egen gruppe

Jeg underviser også lukkede grupper i krammemeditation efter nærmere aftale. Det kan enten foregå ved, at gruppen kommer til mig, eller jeg kan tage ud til arrangøren. Det normale program for en aften med krammemeditation omfatter undervisning, instruktion i meditation uden berøring, instruktion i meditation med berøring, fri kramning og opsamlende evaluering med en samlet varighed på 2½ time, f.eks. kl. 19:30-22:00. Jeg krammer med i det omfang, at deltagerne ønsker det.

Forslag til donation ved meditationsarrangement for gruppe hos mig inkl. te og kiks til deltagerne:

  • 3-5 deltagere: 1.000,- kr.
  • 6-10 deltagere: 1.500,- kr.
  • 11-15 deltagere: 2.000,- kr.

Foredrag

Jeg kan også bookes til foredrag om kramning ved arrangementer over hele landet. Sådan et arrangement kan også indeholde praktisk demonstration eller guidning af kramning mellem deltagerne efter nærmere aftale med arrangøren.