Krammemeditatorer

Tilbagemeldinger fra personer, der har deltaget i krammemeditation.

En kriblende og afslappet følelse i kroppen

“Da jeg hørte om de fem kærlighedssprog stod det mig klart at berøring er mit primære kærlighedssprog. At kramme hos Per er som at finde et sted, hvor alle taler samme sprog. Der møder jeg mennesker, der ønsker at bruge dette kropssprog til at blive klogere på sig selv og andre. Til krammeaftenerne vibrerer rummet af vilje til at ville forstå, udtrykke og nuancerer de mange aspekter af kærlig berøring. Og jeg drager altid glad hjem, med en både kriblende og afslappet følelse i kroppen.”
– Fine, 50 år

Helbreder min angst

“Jeg døjer med angst — men krammemeditation har hjulpet mig rigtigt meget i min process med at helbrede min angst. Jeg kan varmt anbefale det!”
– Mand, 28 år

Krammemeditation for begyndere…

“Det var med en hvis uro i kroppen at træde ind i denne nye, dejlige krammeverden, men uro blev til ro, for jeg blev taget så utrolig godt imod, både af Per og de andre deltagere.
Krammemeditation var på mig som en slags skattekiste, der skulle åbnes, og så var det bare om at dykke ned, og se hvad der gemte sig, og noget fandt jeg, for da jeg gik ud af døren, følte jeg mig let og fyldt med varme og glæde i kroppen.
Alle burde prøve krammemeditation, og jeg kommer helt sikkert igen.”
-Rikke 45 år

Er stadig høj

”Er stadig høj efter i søndags. Vildt. Laaangt over det jeg forventede. Virkningen er voldsom. Elsker også den del med at der ikke var præsentationsrunde. Skønt ikke at skulle snakke. Det var uden tidsfornemmelse, ren nydelse, enkelt samtidig med at jeg også i den grad var “begynder”.”
– Anne, 50 år

Et grundlæggende venligt og godt menneske

”Tak for en rigtig god krammeintro, både til dig og de andre! Jeg er glad for, at du lavede den gradvise og rolige “opvarmning”. Bliv endelig ved med det. Jeg føler det synkroniserer alle i den samme væren. Og det gav en begynder som mig mulighed for at håndtere den værste uro på egen hånd, hvilket jeg overraskede mig selv ved godt at kunne 🙂 Tror kramning er godt for mig. Samtidig oplever jeg flere udfordringer og udviklingsmuligheder i det for mig, som faktisk er overkommelige at ta’ hul på, når rammer og sociale regler er på plads. Og det var jeg også positivt overrasket over at erfare, du har styr på at skabe, gennem både din guiden og person. Det er tydeligt for mig, at du er et grundlæggende venligt og godt menneske, trods dét jeg ofte har oplevet mennesker tæt på mig, som ikke var det, og derfor kan jeg være en anelse skeptisk om, hvorvidt folk vil mig noget godt.”
– Hanna, 38 år

Jeg var helt høj bagefter

“Jeg blev allerførst guidet igennem en meditation, hvor jeg formåede at slappe helt af, og bare overgav mig til Pers stemme. Jeg havde ikke de store forventninger inden, da jeg normalt har svært ved at slappe af i sådan en situation, og min hjerne plejer at køre på højtryk. Men med Pers hjælp, fandt jeg roen og fik en yderst behagelig meditation. Efter meditationen, prøvede jeg hans krammemeditation. Det var jeg lidt spændt på, for normalt krammer jeg jo ikke fremmede mennesker. Men krammemeditationen var stille og rolig, og jeg fandt det naturligt at kramme, selvom jeg lige havde lært ham at kende. Krammemeditationen må alligevel have sendt et ordentligt skud oxytocin ud i mit system – for var efterfølgende helt høj! Jeg rystede, klapprede tænder, var fjollet og kunne ikke samle tankerne… og havde det meget behageligt. Ønskede allermest, at jeg kunne putte mig i sofaen med et stort tæppe omkring, og bare “summe” videre. Kan varmt anbefale krammemeditation til alle jeg kender.”
– Lene, 34 år

En meget beroligende effekt

”Per udstråler ro og har en god fornemmelse for at skabe en behagelig stemning. Det gjorde, at jeg følte mig tryg, selvom jeg ikke krammer hvem som helst til daglig. Jeg oplevede en meget beroligende effekt af krammemeditationen, både mens det stod på og efterfølgende. Jeg kan varmt anbefale krammemeditation til andre.”
– Gitte, 43 år

Intens og bevidsthedsudvidende oplevelse

“At meditere på den kærlige venlighed med kram som kilden til nærværet under meditationen, gav mig en intens og bevidsthedsudvidende oplevelse.”
– Lotte, 40 år

Jeg blev klogere

“Jeg er virkelig taknemmelig for at have prøvet det. Følelsen i kroppen efterfølgende er vanedannende. Jeg tænker, at du har fat i noget meget vigtigt med dit arbejde med krammemeditation. Jeg blev klogere på hvad jeg selv har brug for og hvordan jeg har det bedst med at få de behov opfyldt.”
– Anonym kvinde, 34 år

Svært at forklare med ord, hvor godt det føles

“Jeg syntes, at Per har fundet løsningen på et problem mange (især folk der bor og lever alene) går rundt med: manglen på omsorg og nærvær! Den ikke-seksuelle kontakt, uden de forventninger og komplikationer der normalt opstår, når man kommer andre fysisk nær, er fantastisk at opleve. Man føler sig tryg og rolig, og kan give slip på fortid og gamle adfærdsmønstre. Jeg ønsker for alle, at de giver selv lov til at opleve det mindst én gang… for det er svært at forklare med ord, hvor godt det føles.”
– Max, 38 år