Krammer du nok?

3 aug

I min nye klumme til Alt for Damerne har jeg skrevet om, hvorfor det er sundt og slankende at kramme. Det er det, bl.a. fordi kramning udskiller oxytocin, der er et stress-reducerende, mætheds-fremmende og fedtfrigørende hormon. Jo mere du krammer, des mere oxytocin – og des sundere, slankere og afslappet bliver du.

I klummen nævner jeg Krammeklubben, som er et fællesskab, jeg har oprettet for mennesker, der praktiserer bevidst kramning. Ind til videre som en lukket Facebook-gruppe, som alle kan anmode om medlemskab af. Det er gratis at være medlem, og medlemmerne har adgang til min instruktion i bevidst kramning (krammemeditation). Gennem gruppen vil jeg arrangere forskellige krammeevents, og medlemmerne af Krammeklubben kan frit anmode hinanden om krammemøder. Udgangspunktet er kærlighed på den spirituelle og begærløse måde, der er uden sex.

I lørdags havde jeg inviteret alle mine Facebook-venner og –følgere til 20 sekunders prøvekram hjemme hos mig (åbent krammehus) i relation til mit nye virke som kramolog. Fem fantastiske kvinder mødte op, og det endte med gruppekram i min sofa med masser af kærlighed, kropskontakt og varme. Det var en meget dejlig oplevelse for alle, og vi mødes nok allerede på lørdag igen. Måske med flere krammere.

John Lennon har ikke levet forgæves. All you need is love. 🙂

No comments yet

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.