Krammevenner

Fysiske krammevenner er en ny kategori af sunde, sociale relationer placeret mellem åndelige krammevenner og krammesexvenner på krammevejen.

Definition: Fysiske krammevenner er åndelige krammevenner suppleret med en høj grad af bevidst, behagelig fysisk berøring og nærhed, der ikke omfatter sex.

Fysiske krammevenner bestemmer (selvfølgelig) selv, præcis hvilken form for fysisk kontakt de vil have med hinanden, ligesom grænsen for seksuel intimitet er individuel. Nogle krammevenner holder i hånd, mens andre ligger i ske. Det bestemmer de selv.

Hvis der er polaritet og energi mellem krammevenner, så er det en fordel med en klart defineret grænse for seksuel berøring og intimitet. Jeg foreslår disse grænser som standard:

  • Ingen kysning
  • Ingen berøring af kvindens bryster med hænderne
  • Ingen berøring af underliv og kønsorganer

Nogle krammevenner er åbne for, at det kan udvikle sig til mere. Det skal begge parter så bare være åbne og enige om. Hvis man går videre, så er man ikke længere krammevenner, men sexvenner. Hvis man vil være krammevenner, så skal man respektere de grænser, man har aftalt. Overskridelse af grænserne kan hurtigt føre til afslutning af et krammevenskab. Det er ærgerligt at ødelægge et godt krammevenskab med sex. Når det udvikler sig til mere, så er det ofte reelt det modsatte, der er ved at ske. I hvert fald hvis man ønsker nære, bæredygtige krammevenskaber. Krammevenner er ikke en erstatning for men et supplement til sexvenner og kærester.

Bliv medlem af Krammeplus og find en krammeven.