Kramning er meget mere end berøring

22 jan

Kramning er meget mere end bevidst fysisk berøring. Den del er meget vigtig for vores sundhed, men man kan også praktisere kramning helt uden fysisk kontakt med andre.

Fundamentet i al kramning er psykologisk og spirituelt. Man udvikler sin evne til at kramme på den sunde måde (også rent fysisk) ved en trinvis meditation, hvor man først mediterer på åndedrættet, dernæst på strømmen af tanker, følelser og kropsfornemmelser og til sidst på den ubetingede, moderlige og spirituelle kærlighed. Den meditation er grundtræningen for alle krammere, uanset hvordan man i øvrigt vil kramme.

Når fundamentet er på plads, så kan man gå videre til bevidst fysisk berøring. Man kan også se det at kramme som aktiv, kærlig omsorg for sig selv og andre. Det kan komme til udtryk på mange måder som f.eks. at spise sund mad, dyrke sund motion og huske at slappe af og bare nyde livet.

Kramning er simpelthen sundhed på den kærlige måde.

Man kan spise krammemad, dyrke krammemotion og stræbe efter at have en krammekrop. Krammekroppen er den krop, der opstår naturligt og uanstrengt hos en person, der dyrker holistisk kramning. Holistisk kramning omfatter alle dele af kramning fra det spirituelle over den fysiske berøring til kramning som sund livsstil drevet af selvomsorg. Krammekrop er en mere præcis betegnelse end det, der tidligere har været omtalt som den sunde mor-krop og den sunde far-krop.

Kramning er simpelthen sundhed på den kærlige måde.

Lisbeth kramme

No comments yet

Leave a Reply