Manifest for ægte sundhed

diamantÆgte sundhed er baseret på disse 10 primære principper:

#1: Definition
Ægte sundhed er en individuel tilstand af så meget velvære, energi og frihed som muligt – fysisk, mentalt og socialt – med fuld accept af muligheder og grænser.

#2: Bevidsthed
Ægte sundhed kan kun udvikles ved at vække den kærlige, omsorgsfulde sundhedsbevidsthed, som beror i os alle.

#3: Kram
Ægte sundhed føles som at kramme: at kramme sig selv, at kramme andre og at blive krammet af andre.

#4: KRAMS
Ægte sund livsstil er helhedsorienteret og fokuseret på de svage led hos den enkelte i den samlede kæde af primære livsstilsfaktorer, der kan forkortes KRAMS: Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress.

#5: Selvbestemmelse
Ægte sund livsstil er baseret på selvbestemmelse uden rigide kure, programmer og opskrifter, som alle skal følge.

#6: Integration
Ægte sundhed integrerer menneskers mange andre motiver i stedet for at føre sundhedskrig mod menneskeligheden.

#7: Mangfoldighed
Ægte sundhed udfolder sig på forskellige måder hos forskellige mennesker i forskellige faser af tilværelsen. Der er ikke én bestemt måde, der er sundest for alle altid.

#8: Fordomsfrihed
Ægte sundhed er fri for fordomme om mennesker, mad, motion, krop og vægt.

#9: Anti-vold
Ægte sundhed omfatter evnen til at genkende og give slip på falsk sundhed: overdrevet, ensidig, ydre-fokuseret, pseudoreligiøst, moralistisk, fascistisk og voldelig (vaneændring via vold).

#10: Selvhjælp
Det primære mål for sundhedsprofessionelle, der arbejder med at fremme ægte sundhed hos andre, er at levere hjælp til selvhjælp.

Falsk sundhed er:

  • reduceret sundhed med overdrevet fokus på enkelte aspekter (f.eks. maden), mens andre dele bliver glemt,
  • ophævelse af sundhed til religion, der skal give orden og mening i tilværelsen,
  • forveksling af sundhed med kvalitet, præstation og moral
  • misbrug af sundhed til at opnå identitet, fællesskab og social status,
  • og at gå med på mediernes hype og modebølger