Menneskelig sundhed

Menneskelig sundhed er at gå ud fra de menneskelige værdier om frihed, forskellighed og mangfoldighed i arbejdet med at fremme sin egen eller andres sundhed. Det leder til bevidst sundhed med aktiv gøren brug af de alment menneskelige ressourcer opmærksomhed, venlighed og nysgerrighed.

Menneskelig sundhed er at bekæmpe umenneskelige værdier om kontrol, ensretning og afstraffelse inden for sundhed i form af f.eks. slankekure, rigide kostplaner og lidelsesbaseret motion.

Menneskelig sundhed sætter fokus på forandrings- og formidlingsmetoder, så de sundhedsfaglige budskaber forenes med menneskelige værdier og processer.

Hvis sundhed ikke er menneskelig, så er det slet ikke sundhed. Det kan så være identitetsprojekt, socialt overskudssignal, sundhedsreligiøs syndsforladelse eller bare ren og skær underholdning i fjernsynet.

Dyrkelsen af kroppen og den robotagtige, fysiske fitness blev udbredt i Hitlers Nazi-Tyskland inspireret af en ideologi om et særligt overmenneske. Men fitness gør ikke nogen til overmennesker, og at dyrke fitness er heller ikke et tegn på, at man tilhører en særlig type, der er mere værd end andre mennesker. Det er blot umenneskeligt og usundt – også i Danmark i dag.

Den franske filosof François de La Rochefoucauld advarede os om det allerede i 1600-tallet, hvor han skrev: ”At pleje helbredet med en regel, der er for streng, er en opslidende sygdom”. Sundhed som moderne mega trend er årsag til meget lidelse og usundhed. Det hænger sammen med biologismen, som er blevet den herskende ideologi inden for sundhed og samfundsmoral. Biologisme er ideen om, at hvis noget er biologisk sundt, så er det samtidig en moralsk pligt for den enkelte for at kunne være en respektabel samfundsborger. Biologismen hylder biologien, og der er kort vej fra ny biologisk hypotese til formulering af nye, strenge leveregler.

Dyrkelse af kroppens sundhed bliver via biologismen til en stor kilde til mental og social stress, lidelse og sygdom. Biologismen og det endimensionale sundhedsfokus er samtidig kilde til mere og mere ekstreme råd om fysisk sundhed, der bliver mere og mere umulige at efterleve for flere og flere mennesker. Biologismens indbyggede iver efter nye leveregler gør den blind for selvkritik, og alt for meget bliver til leveregler på alt for spinkelt grundlag. Helhedssynet og balancen forsvinder, mens detaljer overdrives, og den paradoksale konsekvens er, at den fysiske sundhed bliver dårligere i stedet for super god. Inden for ernæring ser vi det bl.a. inden for ”super foods”, kosttilskud og diæter.

Menneskelig sundhed betyder også, at de menneskelige værdier og retten til at leve usundt vægtes højere end sundheden. Det sunde liv er ikke nødvendigvis det gode liv for alle. Og det er netop ved at vægte den enkeltes frihed til at vælge frigjort fra rigide sundhedsnormer, at der opstår nye veje til mere sundhed for flere mennesker.

Menneskelig sundhed omfatter også et opgør med normerne om mental og social sundhed, så den enkelte bliver fri til at have det så godt som muligt mentalt og socialt på sin helt egen måde. Uden unødvendig lidelse som følge af regler om, hvordan man bør fungere og leve med sig selv og andre i verden. Det omfatter kritiske og menneskelige perspektiver på bl.a. arbejde, karriere, penge, ting, familie, kærlighed, børn, forældreskab, identitet, religion, mode, coaching, terapi, krop, tanker, følelser og andre dele af den menneskelige eksistens.

På den måde kan sundhed være sundhed – og ikke mere end det. Og mennesker kan være mennesker – fuldt ud. Og der vil opstå en fredelig synergi mellem sundheden og menneskeligheden i stedet for urolig ambivalens.

Læs mere om bæredygtighed.