Ny tænketank er elitær madpropaganda

7 sep

Fødevareminister Dan Jørgensen har nedsat en ny tænketank, der skal give os en ”bedre måltidskultur”. Måltidstænketanken får ifølge Fødevareministeriets hjemmeside blandt andet til formål at foreslå en række måltidsråd, som kan supplere de eksisterende kostråd og imødekomme følgende fem målsætninger:

1.    Vi er flere der spiser sammen, og vi spiser flere måltider sammen.
2.    Vi er flere der kan lave mad.
3.    Vi er blevet mere modige og mere villige til at prøve noget nyt.
4.    Vi laver oftere vores egen mad.
5.    ”Kvalitet” spiller en større rolle, når vi vælger mad og måltider.

Formanden for tænketanken er Landbrug og Fødevarers direktør Søren gade og blandt medlemmerne er bl.a. Claus Meyer, Adam Price, Arne Astrup og Christian Bitz.

Der er efter min vurdering lagt op til en ny omgang elitær madpropaganda (á la Ny Nordisk Mad), hvor førende feinschmeckere skal fortælle folket, hvad der er de rigtige værdier om mad og måltider.

Men vi lever i et demokrati, så hvad med at lade folket selv bestemme, hvad mad og måltider skal betyde ud over det rent ernæringsmæssige? Tænketanken er værdipolitik, der hverken er socialdemokratisk eller liberal. Mad og sundhed er i det moderne samfund blevet ophævet til en slags overmoral, der legitimerer, at både politikere og fagfolk kan få afløb for deres småfascistiske tendenser. Det er kollektiv mobning af folket, der næppe fører til andet end øget madstress.

Man bliver madstresset, når man oplever krav om maden, som overstiger det, man realistisk set kan klare i en måske i forvejen ganske presset hverdag. For meget stress er usundt, også når stressen kommer fra overmenneskers urealistiske normer om mad og måltider. Og når man erfarer, at ens reelle holdning til mad og måltider ligger milevidt fra de politisk korrekte normer, vil nogle få ”tage sig sammen” og komme med i eliten, mens de fleste vil give op og føle sig mindre værd. Det får udviklingen i befolkningen til at gå tilbage, mens nogle politikere, virksomheder og eksperter får god PR.

Og hvorfor er det nu lige, at de fem målsætninger giver en bedre måltidskultur? Lad os se lidt nærmere på dem hver for sig.

Målsætning 1: Vi er flere der spiser sammen, og vi spiser flere måltider sammen.
Forskning viser meget tydeligt, at det allerede er den måde, de fleste af os spiser på, fordi vi selv oplever en værdi ved det. Det har vi ikke brug for hverken politikere eller eksperter til at fortælle os.

Målsætning 2: Vi er flere der kan lave mad.
Ja, god idé. Så kan de få job i fødevareindustrien og lave mad til alle os, der ønsker at bruge vores tid på noget andet end at handle ind, lave mad og vaske op. Men det er næppe sådan, de har tænkt det.

Målsætning 3: Vi er blevet mere modige og mere villige til at prøve noget nyt.
Fint, så længe det nye introduceres med små, gradvise ændringer. Risikoen ved begreber som ’mod’ og ’nyt’ er, at den ”gode måltidskultur” vil blive opfattet som noget, der kræver alt for meget.

Målsætning 4: Vi laver oftere vores egen mad.
Se målsætning 2. Hvad bliver det næste så? Kampagner med det mål at vi oftere laver vores eget tøj? Lad tøjlaverne lave tøj – og madlaverne lave mad. Og lad andre få fred.

Målsætning 5: ”Kvalitet” spiller en større rolle, når vi vælger mad og måltider.
Det er jeg sådan set enig i. Men madkvalitet er subjektivt, så det giver ikke mening, at smagsdommere belemrer os andre med deres subjektive smag som officielle råd.

Nå, men man skal jo også være konstruktiv, så her er mine bud på fem bedre målsætninger for en bedre måltidskultur.
1.    Vi er blevet bedre til at nyde maden, mens vi spiser sammen.
2.    Vi er flere, der kan hente god mad.
3.    Vi er blevet mere modige og mere villige til at lave små ændringer.
4.    Vi praktiserer oftere mindful spisning.
5.    Vi er flere, der får aktiveret vores iboende dømmekraft og sans for kvalitet.

Når det er sagt, så er det selvfølgelig også helt i orden, at flere i Danmark bliver bedre til at lave mad, at flere laver deres egen mad fra bunden af gode råvarer, og at flere danskere har mod på at prøve helt ny mad. Vi skal bare huske, at mad og måltider også har mange andre betydninger for mennesker, at måltidskultur er noget, der ændrer sig nedefra (ikke oppefra), og at madsnobberi gør sundhed sværere for dem, der i forvejen har det svært.

No comments yet

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.