Kategorier
Forside Gæst (offentlig) Gæstebloggen Indlæg Pensum

Om at leve en tilværelse i overlevelsesmodus – med krop og psyke ude af balance

Gæsteindlæg af Daniel Vetö, autoriseret psykolog

Københavns kommune tjener som case-eksempel på højt sygefravær.

Alt for mange danskere lever et liv i overlevelsesmodus, det er højt sygefravær et godt bevis på. Hvert år bruger samfundet enorme summer på stresssygemeldinger, Københavns kommune er ikke nogen undtagelse. Denne artikel fokuserer bl.a. på det jeg kalder: ”at leve” versus ”at overleve”. Jeg vil bruge højt sygefravær i Københavns kommune, som referencepunkt til at illustrere vigtige pointer i et samfund præget af dysfunktionelle tendenser.

Sidste år (2023) havde ’lærere med flere’ i Københavns kommune et gennemsnitligt sygefravær på 14,2 dage. Kommunens pædagogiske personale lå på 18,3 sygedage i snit. Året før var tallene endnu højere hhv. 15,8 og 20,4 dage. Det er nogle meget høje tal i min optik.

Som man kan se på billedet, er tendensen stigende fra 2018-2022 med en nedadgående trend i 2023. Det ændrer ikke på, at lærere og pædagoger har alt for højt sygefravær i Københavns kommune. Og nej, vi kan ikke bruge covid-19 som argument. Sygefraværet var lavere i 2020 og 2021, dengang politikerne lukkede samfundet ned pga. en virus. Ser vi alene på det pædagogiske personale i Københavns kommune har det ligget på over 14 sygedage siden 2013 med undtagelse af 2018. 2018 var vel og mærke det år, hvor 29 børn døde med influenza og rigtig mange voksne blev indlagt.

Kollaps som absurd præmis

I min psykologpraksis møder jeg desværre mange mennesker, der bliver ramt af arbejdsrelateret stress. Mennesker som lægger meget energi i deres arbejdsliv for så at brænde ud på sofaen, når de kommer hjem. Der skal restitueres til næste arbejdsdag. Der skal hviles for at kunne holde ud, der skal hviles for at kunne klare næste dag. Det er en absurd præmis i min optik, at mennesker skal ”kollapse” i deres nervesystem for at lade batterierne op. Den høje intensitet i løbet af arbejdsdagen kalder på et kollaps senere på dagen. Det er absurd, at udvalgte faggrupper går på arbejde 30, 32 eller 37 timer om ugen og har høje sygefraværsprocenter i så velstående et land som Danmark.

Husk på at det, i Københavns kommune, ikke kun gælder i 2023 og i 2022 – det er de sidste 11 år (jf. aktindsigten). Det fortæller os, at der er noget galt med de grundlæggende strukturer. At der er noget galt med rammerne i Københavns daginstitutioner. At der er noget galt med den københavnske folkeskole. Og her kunne jeg hurtigt fortabe mig i en kritik af folkeskolen med baggrund i mange års erfaring i og omkring den danske folkeskole… Men jeg vil i stedet slå på tromme for, at hver enkelt dansker skal leve et liv i balance. Leve en mere harmonisk tilværelse hvor krop og psyke hænger sammen. Jeg ved, at man kan leve et liv i balance. Et liv stort set uden sygdom. Min sidste sygedag, hvor jeg måtte afmelde en klient, var december 2021. Ja, du læste rigtigt. Det er mere end 2 år siden. Så hvordan kan det være, at vi ser ind i så store fraværsprocenter blandt lærere og pædagogisk personale i Københavns Kommune? Jeg kunne have søgt andre aktindsigter og sikkert fundet høje fraværsprocenter blandt andre faggrupper og i andre af landets kommuner. Der må være nogle generelle strukturer som gør, at det enkelte menneske, den enkelte lærer og pædagog har behov for så mange sygedage. Der må være noget helt galt siden mennesker har behov for at blive hjemme mere end 15 dage om året siden 2019 (pædagogisk personale) og mere end 11 dage om året blandt lærerne.

Systemet gør mennesker syge

Jeg skriver denne artikel og bruger Københavns kommune som eksempel, fordi jeg oprigtigt er bekymret for mine medmennesker. Bekymret for at vi ser ind i mere stress og sygdom den kommende tid. Hvor et samfund og land bruger milliarder af kroner på at symptombehandle mennesker frem for at indse og indrømme, at de nuværende strukturer har spillet fallit. At systemet gør mennesker syge. For det er lige præcis, hvad systemet gør. Det viser mine aktindsigter, det viser min kliniske erfaringer fra mit psykologfaglige virke.

Samtidig har jeg håb for mine medmennesker. Jeg møder flere og flere mennesker, der stiller spørgsmål, der undrer sig over systemet. Som undrer sig over, at de bliver syge af at gå på arbejde. At de selv kender mange mennesker, der har været eller er sygemeldt pga. stress. Jeg møder mange mennesker, som gerne vil ud af hamsterhjulet for de kan godt mærke, at de bliver syge af deres nuværende arbejdsliv.

Med håbet om at flere danskere vil undres og stille kritiske spørgsmål. Undre sig over Københavns Kommunes høje sygefravær blandt udvalgte faggrupper. Og med håbet om at flere danskere vil leve mere og overleve mindre! Jeg vil slutte med et citat fra den israelske psykologiprofessor Sam Vaknin:

”Always question and doubt, always”!

PS: Jeg vil snart kaste mig over flere aktindsigter i et forsøg på at kvalificere og kvantificere mine observationer og kritik.

Kilder: Data i denne artikel kommer fra min egen ”grundforskning” dvs. fra aktindsigter fra Københavns Kommune.

Cover: Unsplash.com (Annie Spratt)

0 0 stemmer
Brugervurdering
1
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading