Skal de fede bare tage sig sammen?

16 jul

I den senere tids fedmedebat er der kommet de sædvanlige udmeldinger om, at de fede bare skal tage sig sammen, omlægge kosten og dyrke mere motion. Det er en meget unuanceret holdning, der vidner om ekstrem mangel på indsigt i, hvad svær overvægt egentlig handler om, og hvad det faktisk kræver at tabe sig og ændre livsstil hos den brede befolkning, der ikke tilhører den lille gruppe af elitære overmennesker.

Ja, det er rigtigt, at den enkelte har et ansvar. Og ja, overvægt og vægttab handler i sidste ende om kost, motion og kaloriebalance. Men det er ikke det samme som, at det handler om viljestyrke. Det er heller ikke det samme som, at den individuelle frihed er total. Der er noget, der hænder for os – i vores omgivelser eller i vores indre – som er uden for vores kontrol. Man kan ikke bare tage sig sammen og lade være med at overspise, hvis man døjer med det. Hvis man prøver med viljestyrke alene, så ender man formentlig med at overspise endnu mere. Håndtering af overspisning og livsstilsproblemer kræver mange forskellige ingredienser, hvoraf viljestyrke er den mindst holdbare, så det kan ikke være den, man baserer det hele på.

Læs mere om debatten på Adipositasforeningens hjemmeside:
Fedmefælden
Adipositasforeningen vs Joakim B. Olsen

3 Responses to “Skal de fede bare tage sig sammen?”