Slankekurs-programmet

At være på slankekurs er at tage små skridt for at opnå varigt vægttab. De små skridt starter i den enkeltes sædvanlige vaner og realistiske valgmuligheder. Derfra vælger den enkelte selv, hvad hun eller han konkret vil gøre og ændre.

Slankekursisten (dvs. personen der er på slankekurs) ser sig selv som en, der er på kurs i hverdagen og livsstilen. Mange forskellige små skridt kan lede til varigt vægttab. Slankekursisten navigerer efter et vejkort, der omfatter en række forskellige retninger for de små skridt. Vejkortet omfatter fire områder: spisning, drikning, bevægelse og livet i øvrigt. Der er to slags veje (ligesom der er to slags små skridt): ydre veje og indre veje. Slankekursisten tager små skridt ud ad de veje, der er relevante og realistiske i forhold til udgangspunktet, årsagerne til overvægten, motivation og levevilkår. Det kan være meget forskelligt fra person til person.

Man kan gå på slankekurs ud fra vejkortet og en intention om at ville tage små skridt. Man kan også indføre slankekurs systematisk ved hjælp af 12-trins-programmet. Inden man går i gang med det program, så skal man bygge et fast fundament med det rette mindset. Det omfatter bl.a., at man holder op med at være på slankekur, og at man holder op med at tænke på den måde, som slankekurene har lært en at tænke.

Trin 1 er ’Udvikler opmærksomhed’. Evnen til at slå autopiloten fra og opmærksomheden til forudsætningen for enhver bevidst forandring. Trin 2 er ’Nulstiller systemet’. Det handler om at acceptere det evigt foranderlige nulpunkt – altså hvor man befinder sig helt konkret lige her og nu, og hvad der realistisk set er muligt. Trin 3 er ’Går på kurs’. Det går ud på at tage små skridt ud ad de forskellige veje. Trin 1, 2 og 3 er basistrin, der udgør en cyklus, der gentages mentalt igen og igen mange gange hver dag. De følgende trin er fokustrin, der går i dybden med slankekursen.

Trin 4 er ’Skaber medvind’. Her er fokus på alt det, der ikke direkte er spisning, drikning eller bevægelse, men som alligevel kan have en meget stor indvirkning på vægtreguleringen. Trin 5 er ’Bruger mulighederne for gratis bevægelse’ og omfatter den motion i hverdagen, der ikke koster tid og energi. Trin 6 er ’Spiser med nærvær, sult og stor nydelse’ og omfatter mindful spisning. Trin 7 er ’Drikker færre kalorier’ og sætter fokus på valget af drikkevarer. Trin 8 er ’Spiser sund og mættende mad’ og omfatter en række kostråd. Trin 9 er ’Drikker med nærvær, tørst og stor nydelse’ og omfatter mindful drikning. Trin 10 er ’Dirigerer spiserobotten’ og omfatter bevidst stress-spisning . Trin 11 er ’Sætter tid af til bevægelse’ og omfatter den gode motion, der koster tid og energi. Trin 12 er ’Gør det, du ønsker at gøre’ og fokuserer på at øge graden af selvudlevelse, altså hvorvidt man rent faktisk gør det, man ønsker at gøre.

En slankekursrådgiver kan hjælpe en slankekursist med at finde frem til de mest effektive og bæredygtige trin, veje og små skridt – og til at holde sig på rette kurs også selvom det måske er en langvarig rejse frem til det ønskede vægttab.

Der er en række fordele ved at gå på slankekurs i stedet for slankekur. Her er nogle af dem:
– Varigt i stedet for forbigående vægttab
– Sundt i stedet for usundt vægttab
– Vægttab uden stress
– Handlekompetence i stedet handlingslammelse