Kategorier
Indlæg Offentlig Pensum Slank (gratis) Slankebloggen Sundhedspressen Sundhedspressen: Forside

Sund og slank på den italienske måde

Masser af olie, fede oste, pasta uden fuldkorn og rødvin hver dag. Hvordan kan man blive sund og slank af det?

Det kan man, hvis man spiser og drikker de bedste italienske varer på den originale italienske måde.

Siden vi begyndte at tage på ferie i Italien i 1970’erne, har vi importeret pasta, pizza og vin i stor stil. Men vi har som regel gjort det på den danske måde; med bevidstløs overspisning og druk. Vi spiser skodpizzaer og drikker papvin i litervis i stedet for at vælge mere velsmagende kvalitetsprodukter og indtage dem med bevidst, sanseligt nærvær.

Kostvanerne og livsstilen i Italien i dag er heller ikke, hvad den var i gamle dage. Globaliseringen har også slået igennem der, især i de større byer, selvom der stadigvæk er store forskelle på dansk og italiensk livsstil.

2½ ÅR LÆNGERE LIV

Middellevetiden for en italiener er nu 84,01 år (kvinder 85,97 og mænd 81,90 år). Til sammenligning er den i Danmark kun 81,40 år (kvinder 83,27 og mænd 79,54 år). En italiensk kvinde kan således forvente at leve 2,70 år længere end en dansk, og en italiensk mand vil i gennemsnit leve 2,36 år længere end en dansk mand. Kilde: Worldometer

En af årsagerne er, at mindful spisning (og mindful drikning) i højere grad er en indbygget del af den italienske måltidskultur. Når man giver den sanselige nydelse af hver mundfuld større opmærksomhed, så bliver man hurtigere mæt, hvorved man indtager mindre. Dermed kan man tillade sig at spise og drikke “syndig” mad uden at tage på af det – og måske ligefrem tabe sig hvis man har brug for det.

Du har måske hørt, at man skal spare på mættet fedt, og at det bl.a. findes i store mængder i fede oste. Men en række ernæringsvidenskabelige undersøgelser har i de senere år vist, at mælkefedt fra ost er uskadelig sammenlignet med mælkefedt fra sødmælk, fløde og smør. Fed ost har simpelthen ikke den samme forøgende indvirkning på det lede LDL-kolesterol, som andre fede mælkeprodukter har.

Selvom italienerne aldrig har været rigtigt glade for fuldkornspasta, så er økologisk pasta af god kvalitet faktisk ikke så ringe, som nogle fuldkornsfanatikere måske tror. Det er slet ikke tomme kalorier som f.eks. sukker er. Og når pastaen så bliver spist med rigelig koldpresset jomfroolivenolie og fed ost, så har det samlede måltid et lavt glykæmisk index, der bl.a. er godt mod fedme, diabetes og hjertekarsygdom.

Italienerne har traditionelt også langt sundere alkoholvaner end os her i Druk Danmark. En italiener sætter stor pris på et enkelt glas rødvin af god kvalitet, hvorimod en dansker hellere vil drikke en hel karton billig papvin. Italieneren drikker for at nyde. Danskere drikker for at blive fulde.

Det er derfor ikke så underligt, at en italiener i gennemsnit lever 2½ år længere end en dansker. Heldigvis er det aldrig for sent at ændre kostvaner og livsstil.

2.5 2 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading