Ja, jeg tager kosttilskud

Det er politisk ukorrekt og lettere pinligt for en ernæringsekspert at indrømme, at man tager kosttilskud. Men det gør jeg. Hver dag. Jeg har gjort det, siden jeg begyndte at interessere mig for ernæring som teenager.

Det er min erfaring, at når man (især journalister) spørger diætister og andre ernæringseksperter med en videregående, ernæringsfaglig uddannelse, om det er en god idé at tage kosttilskud, så er svaret altid noget i stil med “Nej, det er bedre at få alle næringsstoffer fra rigtig mad” eller “Nej, det er helt overflødigt og penge ud af vinduet” eller sågar “Nej, det kan være direkte usundt at tage tilskud”. Man føler ligesom, at man er nødt til at svare noget i den stil, da man ellers bliver mobbet af sine fagkolleger.

Det er også min erfaring, at de samme ernæringseksperter i forhold til sig selv og nærmeste familie er nogen af dem, der tager aller flest kosttilskud! Hvorfor denne dobbeltmoral?

Der er nok flere årsager:

1. Det er svært at finde gode argumenter for at anbefale kosttilskud til hele befolkningen
2. Nogle kan risikere bivirkninger, hvis alle i en befolkning begynder at tage et tilskud
3. Det er meget lettere at finde gode argumenter for at anbefale kosttilskud til enkeltpersoner (f.eks. ved særlige fysiologiske behov eller særlige vanskeligheder ved at få nok fra kosten på grund af kræsenhed eller allergi)
4. Individuelle kosttilskud kan skræddersys den enkeltes behov og risiko for bivirkninger
5. Der er videnskabelig belæg for effekten af bestemte kosttilskud til bestemte problemer
6. Der er en masse grundviden om betydningen af vitaminer og mineraler m.m., der skaber mulighed for en masse teoretiske virkninger, som det kan give mening at afprøve på individplan, men som det er for usikkert at kommunikere til de brede masser

Jeg tager selv kosttilskud for at optimere energi, modstandskraft og hjernefunktion. Jeg har også en teori om, at det er mit indtag af kosttilskud (i kombination med fuldkorn i store mængder) gennem mange år, der gør, at jeg på trods af mine 43 år stadigvæk har meget hår på hovedet. 🙂