Fyrværkeri og sundhed: spar på krudtet

Fyrværkeri er usundt for både mennesker, dyr og miljø. Så lad os spare på det i aften. Fyrværkeri udleder kemikalier og tungmetaller, der forurener luft og vand. Det er også ganske usundt at stå og indånde alle de stoffer ind i organismen. Det er derfor mærkeligt, at vi i disse økotider stadigvæk er så vilde … Læs videre Fyrværkeri og sundhed: spar på krudtet
For at få adgang til dette indhold skal du købe Medlemskab Privat or Medlemskab Virksomhed.

Inspiration til krigsjournalister

I forlængelse af mit blogindlæg i går så er her nogle venlige forslag til potentielt gode historier, som danske journalister, der beskæftiger sig med krig, kan overveje at se nærmere på. Det handler om at turde stille de rigtige spørgsmål. Hvad er historien bag informationskrig og propaganda, og hvilken rolle har det op til, under … Læs videre Inspiration til krigsjournalister
For at få adgang til dette indhold skal du købe Medlemskab Privat or Medlemskab Virksomhed.

Jesus sagde slut med forbudt

Jesus blev født for 2018 år siden. Han havde dengang et opgør med jøderne, der bl.a. handlede om madregler. Jøderne havde en masse religiøse regler om mad, som Jesus gjorde op med.

Jesus sagde: “For det, som kommer ind i jeres mund, vil ikke gøre jer urene; men det som kommer ud af jeres mund, det vil gøre jer urene.

Eller med andre ord: Slut med forbudt. Der er ingen grund til at have madstress. Spis, hvad du vil og nyd din julemad i fulde drag!

Glædelig jul. Og husk at kramme dine fjender. 🙂

Jesus sagde slut med forbudt

Musikterapi mod depression

Musikterapi er ikke kun en omgang alternativ hippiefis.

Det er videnskabeligt bevist, at musikterapi hjælper mennesker, der døjer med depression. Musikterapi reducerer depressive symptomer, sænker angstniveauet og forbedrer funktionsevnen for mennesker med klinisk depression.

Det er konklusionen på et Cochrane-review af ni kontrollerede interventionsforsøg med i alt 421 fra alle aldersgrupper. Undersøgelsen blev offentliggjort 16. november 2017.

Musikterapi for mig og mine klienter

I sommers begyndte jeg selv at spille guitar som total begynder, og jeg er for nylig også begyndt at lave mine egne sange. Jeg lider ikke af depression, men jeg oplever, at det har en markant terapeutisk virkning, som man ikke kan opnå på andre måder. Jeg er også begyndt at spille musik for eller med nogle af mine klienter. Det er de glade for.

Faget kan i øvrigt studeres som videregående uddannelse på Aalborg Universitet.

Musikterapi mod depression

Vi har glemt, hvad ernæring handler om

Jeg har haft en brændende interesse for ernæring, siden jeg var teenager. Jeg påbegyndte min første videregående uddannelse i ernæring som 19-årig, og jeg har arbejdet professionelt med ernæring siden 1994. Det har været trist at se, hvordan rigtig ernæring gennem årene er gået mere og mere i glemmebogen.

Hvad ernæring ikke handler om

Ernæring handler ikke om at undgå bestemte madvarer for at undgå at blive tyk eller syg. Ernæring handler heller ikke om det modsatte: at slippe ‘madstress’, at sige slut med forbudt og at tillade sig at spise alt. De to tendenser — forbud og tilladelse — er to sider af samme sag, der faktisk slet ikke handler om ernæring. Det handler snarere om magt og mode via maden.

Hvad ernæring faktisk handler om

Ernæring handler om at give kroppen den næring, som den har brug for. Lige tilpas og hverken for lidt eller for meget af noget. Vi har glemt næringsstofferne, og vi har især glemt de mange ‘små’ næringsstoffer som vitaminer og mineraler. Der er meget sundhed at hente i at optimere indtagelsen af næringsstoffer i forhold til sit individuelle behov.

I holistisk ernæring påstår jeg så videre, at ernæring også handler om andre former for næring end næringsstofferne fra mad og drikke. Eksempelvis er fysisk berøring også en form for næring. Det giver mening for mig og mine klienter. 🙂

Når du begynder på rigtig ernæring og giver slip på falsk ernæring så vil slankhed, sundhed og madglæde følge helt af sig selv, uden at du behøver anstrenge dig for det. Det handler om næring. Simpelthen.

Vi har glemt, hvad ernæring handler om

 

Ernæringsforskning mangler nysgerrighed og eksperimenter

Selvom der hvert år bliver brugt mange penge på ernæringsforskning, så går det utroligt langsomt med udvikling af nye og bedre interventionsmetoder. Jeg har et bud på, hvordan det kan være.

Ernæringsforskning i Danmark bliver i høj grad udført af forskningsslaver (ph.d.-studerende) til en ussel løn, der kun er lidt højere end S.U. Men det er nu ikke så meget derfor, at det går så langsomt. Det er mere fordi, at den nysgerrige, eksperimenterende tænkning kun udgør ca. 5 minutter ud af et ph.d.-forløb på tre års fuldtidsarbejde. Og de 5 minutter er ofte udført, inden forskningsslaven bliver ansat. Det er typisk professoren og ikke den ph.d.-studerende, der foretager den kreative tænkning. Det foregår typisk over en whisky i en sen nattetime på et hotel i Singapore sammen med en anden succesberuset professor eller en super venlig lobbyist fra en multinational fødevare- eller medicinalvirksomhed. Professoren har vel nok stadigvæk lidt oprigtig interesse for udvikling af faget, men han er nok især interesseret i penge, produktion, magt og anerkendelse.

Ernæringsforskning skal være til gavn for folkesundheden

På den måde kan der flyde mange penge gennem forskningssystemet, uden at der sker nogen reel udvikling af ernæringsfagets metoder, eller udvikling af hvad ernæring egentlig omfatter ud fra et holistisk perspektiv. ’Reel udvikling’ forstået som noget, der er til reel gavn for folkesundheden og ikke kun til PR-gavn for sponsorerne og karrieregavn for chefen og slaven. Slaven lærer undervejs drømmen om at blive fri til selv at kunne få slaver under sig og millionbudgetter at bestemme over. Og sådan kører det i ring. Faktisk minder ernæringsforskning rigtig meget om en privat, kapitalistisk virksomhed. Det kan man ikke nødvendigvis klantre professorerne for. De er en del af et system, hvor der ikke er penge i faglig nysgerrighed og eksperimenteren. Systemet kræver nærmest, at man hopper fra lomme til lomme hos andre kapitalistiske virksomheder, der selvfølgelig også ønsker at sælge deres produkter.

Metodeudviklingen er derfor overladt til os idealistiske fattigrøve, der er udenfor systemet. Hvis nogen har et par ledige millioner, så har jeg en tom bankkonto. De vil være et godt match. 🙂

Ernæringsforskning mangler nysgerrighed og eksperimenter

Den Store Illusion om Ting

Julen er højsæson for Den Store Illusion om Ting.

Den startede i kølvandet på industrialiseringen, hvor Sigmund Freuds nevø Edward Bernays (1891-1995) blev hyret af den amerikanske industri. Industrien frygtede, at folk ville holde op med at købe nye ting, når deres fysiske behov var blevet mættet.

Bernays kom op med den geniale idé, at industrien skulle begynde at markedsføre fysiske ting til forbrugernes psykologiske behov. Indtil da havde al markedsføring handlet om at fremhæve produkternes fysiske funktioner. Men de fysiske behov var ved at være mættet. Og industrien ville jo gerne blive ved med at producere og sælge ting. Det er svært at producere og sælge følelser direkte. Glæde kan ikke puttes på flaske.

Bernays metoder viste sig at være enormt effektive, og der kom gang i hjulene igen i industrien. Folk begyndte at købe nye ting, som de ikke havde brug for. Materialismen blev skabt med den kroniske jagt på materielle ting for at dække følelsesmæssige behov.

Bernays kaldte selv sin metode for propaganda. Men da det gav modstand i bevidste befolkningsgrupper, skiftede han navn til public relations eller PR. ‘Propaganda’ signalerer manipulation, mens ‘public relations’ lyder som fin pleje af relationerne til omverdenen.

Den Store Illuision om Ting

Metafænomenet er det, jeg kalder Den Store Illusion om Ting. Illusionen er, at vi ved at købe fysiske ting kan få dækket psykologiske behov, der slet ikke har noget at gøre med tingene. Det kan f.eks. dreje sig om behov at udtrykke kærlighed (= købe og give ting som gaver), behov for at udtrykke at man er noget særligt (= købe unikke ting), behov for at udtrykke at man er økonomisk succesfuld (= købe dyre ting), behov for at tiltrække intime relationer (= købe nyt tøj, ny parfume, nye sko, nye smykker, osv. osv. osv.), behov for trøst og selskab (= købe og spise chokoladefrøer), behov for at vise at man har overskud (= købe bøger med opskrifter på trendy mad, som man aldrig laver, selvom bogen altid ligger fremme), og sådan kan man fortsætte listen i en uendelighed.

Her i december kommer illusionen til udtryk i form af mad og julegaver som tomme erstatninger for psykologiske behov om fællesskab, nærhed, nærvær, samvær, ro, håb, værdsættelse, kærlighed og åndelighed.

Sænk stress og spar mange penge

Hvis du for alvor vil reducere stress (og spare penge, mange penge!) i dit liv, så vågn op og indse Den Store Illusion om Ting og træf en bevidst beslutning om at stå af ræset. Det har gennemgribende konsekvenser både for dit forbrug og måske også for dit arbejde. Når du først er blevet desillusioneret på den gode måde, så er det nemlig svært at fortsætte i et job, der egentlig går ud på sælge unødvendige, materielle ting ved at appellere til menneskers dybe psykologiske behov og længsler, som materielle ting aldrig kan tilfredsstille. Det vil forhåbentlig starte en proces i retning af mere mental sundhed, når du nu med vågen bevidsthed med små skridt kan gå direkte efter dine reelle, menneskelige behov, der slet ikke handler om ting.

 

Krammekiks: Sunde kiks i krammeklubben

Det kan godt være, at det er lidt kikset, men jeg elsker kiks, og her er min favorit.

Krammekiks

Jeg køber dem i Netto, og de er ret billige. Nemlig.com har dem også og flere andre supermarkeder. De er økologiske og indeholder sunde råvarer i form af havregryn og fuldkornshvedemel. Der er selvfølgelig også noget fedt (solsikkeolie) og sukker (rørsukker og glukosesirup), for ellers var det jo ikke kiks.

Når jeg sætter både Madame Butterfly Økologiske Müslikiks og Digestive kiks frem i krammeklubben, så er det altid myslikiksen, der bliver spist, mens de digestive får lov at blive i pakken. Så jeg kalder dem krammekiks. 🙂