Samspillet mellem stress og motion er mere kompliceret, end man får indtryk af i mediernes sundhedformidling. Her er nogle gode råd til at få det bedst mulige ud af, hvordan samspillet er mellem stress og motion i dit liv:
- Lad være med at dyrke motion for at stresse ned, hvis du kan mærke, at motion (eller måske bare tanken om motion) er belastende [prøv dig frem, mærk efter og hav tillid til dine egne erfaringer]
- Måske vil det være bedre for at dig at stresse ned først, så du får tid, energi og overskud til at dyrke motion, når der er kommet ro på [motion kræver at du har kapacitet til uro i dit system]
- Måske er der forskel på motion; måske er der nogle former for motion, der virker meget mere stressende end andre for dig [jeg kan f.eks. godt lide at gå en tur, selvom jeg er stresset – især hvis jeg rent faktisk skal et sted hen]
- Hvis du synes, at motion er meningsløst, så kan det være, at du har ret; drop den meningsløse motion og find frem til måder at bruge din krop på, som du reelt oplever som meningsfyldte