De Gule Veste: Er revolutionen startet?

Folkebevægelsen De Gule Veste i Frankrig er måske den nye franske revolution. Jeg håber i hvert fald, at De Gule Veste vil fastholde det rette fokus, bruge ikke-voldelige protestmetoder og sprede sig til resten af verden inkl. Danmark.

Jeg er selv begyndt at gå med en gul vest, når jeg går rundt på gaderne i København. Den gule vest viser min protest mod alt det syge i samfundet. Jeg ønsker især at protestere mod de penge- og magtliderlige magthavere, der holder folket for nar via deres gigantiske bedrag og voldsbaserede pengesystem med dybt uretfærdig fordeling af samfundets goder til følge.

De er hårdt ramt i Frankrig. Det er vi også i Danmark. Men de er det endnu mere i Afghanistan, Irak, Syrien og Afrika. Uretfærdigheden, propagandaen og nationale røverier er global og kræver globale løsninger. Løsningen er ikke en global regering. Løsningen er, at folket i hver nation gennemskuer systemet, tager magten tilbage og først og fremmest får rettet op på alle løgnene og bedragene i penge-, medie- og krigssystemet. Det er i sandhed et sygt system!

PS: Du kan købe en gul vest for 21,- kr. i Normal.

Per Brændgaard i en gul vest