BT er Danmarks krigsliderlige avis

BTs aktuelle hetz mod mig kan være politisk motiveret af et blogindlæg fra 18. april 2018, hvor jeg kritiserede en leder i avisen om Syrien.



Her skrev jeg bl.a.:

“Jeg vil derfor opfordre BTs debatredaktør Sanne Fahnøe til at skrive en ny leder, hvor hun trækker sine tidligere opfordringer om flere krigeriske angreb mod Syrien tilbage. Der er grænser for, hvor meget krigspropaganda fra mainstream-medierne, vi som befolkning skal finde os i!

Hvis BT ikke retter deres fejltagelse, så vil jeg opfordre alle til at boykotte BT ved simpelthen at holde op med at købe avisen og holde op med at gå ind på avisens hjemmeside. Og BT vil gå over i historien som den krigsliderlige avis. Men lad os nu lige give dem en chance. Man skal have lov til at begå journalistiske og politiske fejl, selvom dette er en ganske alvorlig fejl.”

Der er nu gået 9 mdr., og BT har ikke rettet fejlen. Deres leder må derfor opfattes som bevidst krigspropaganda. Det betyder reelt, at BT er medskyldig i krigsforbrydelser som kollaboratører.

Det var også omkring dengang, at BT fyrede mig som klummeskribent på grund af mine politiske holdninger.

Jeg vil opfordre alle ansatte på BT til at overveje, om de ønsker fortsat at arbejde for et medie, der udfører propaganda for ulovlig, unødvendig og umenneskelig krig.

Jeg har selv besluttet mig for, at jeg ikke længere vil tale med journalister fra BT om noget som helst. Jeg vil opfordre andre sundhedseksperter til at gøre det samme som en fredelig protest mod krigspropaganda i medierne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.