Konspirationsteorier er farlige

Advarsel: Konspirationsteorier er farlige!

Internettet flyder over af alle mulige og umulige konspirationsteorier. Pas på, at du ikke ender som en paranoid tosse.

En konspirationsteori er en teori om hemmelig sammensværgelse. Begrebet blev populært, da CIA i USA syntes, at medierne skulle kalde alle, der ikke var enige i den officielle forklaring om mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy for ‘konspirationsteoretikere’. Denne historiske oprindelse af begrebet kan dokumenteres i et offentliggjort CIA-dokument fra dengang.

Det blev starten på ’konspirationsteori’ som et informationsbaseret, psykologisk våben til at forsvare de officielle forklaringer om verdens store begivenheder. Historien siden mordet på JFK har vist, at det har været en særdeles effektiv taktik til at forhindre kritisk journalistik og kritisk tænkning generelt om dybe begivenheder, måske med 9/11 og den følgende bedrageriske krig mod terror som det bedste eksempel i nyere tid.

De psykologiske virkninger af at blive beskyldt for at være konspirationsteoretiker har flere lag. Populariseringen af begrebet medførte også en underholdningsgørelse af al radikal samfundskritik, hvorved det blev noget, som ikke skulle tages alvorligt. Det er fint nok at beskæftige sig med konspirationsteorier, så længe man kun gør det for sjov, er den generellel holdning.

De fantasifulde konspirationsteorier fungerer dermed som psykologisk distraktion væk fra reelt politisk arbejde. Et aktuelt eksempel på en fantasifuld, usand konspirationsteori er fladjordsteorien. Altså teorien om, at jorden i virkeligheden er flad, og at det bliver holdt hemmeligt for os. Det særlige ved fladjordsteorien er, at den er let at modvise ved hjælp af fysik og videnskab.

Underholdningsgørelsen af konspirationsteorier på YouTube m.v. understøtter den oprindeligt tilsigtede effekt fra CIA med at bruge det at kalde samfundskritikere for konspirationsteoretikere. Jo mere tossede konspirationsteorier folk hopper på, des lettere bliver det at miskreditere ethvert argument ved simpelthen at kalde det for en konspirationsteori. Forsvarerne for eksempelvis den officielle historie om 9/11 slipper for at forsvare sig med fakta, da skeptikerne jo er tossede, når de tror på en konspirationsteori.

Den generelle konsekvens er, alle potentielt sande teorier drukner i havet af de oplagt falske teorier. Alle konspirationsteorier tillægges samme værdi, så man kan miskreditere en teori alene ved at påstå, at det er en konspirationsteori. Det fjerner motivationen for at se objektivt på beviserne for og imod enhver given teori. Det er skadeligt for demokratiet og den fælles, objektive søgen efter sandheden om verden. Risikoen er, at samfundspolitik på væsentlige områder bliver baseret på illusioner, når den frie, kritiske tænkning er sat ud af spillet. Et aktuelt eksempel på det er den relevante kritik af Danmarks deltagelse i USAs ulovlige invasion Irak i 2003. Der var jo ingen masseødelæggelsesvåben. De amerikanske myndigheder havde formidlet løgne for at understøtte en politisk beslutning om, at Irak skulle invaderes af helt andre grunde end Weapons of Mass Destruction og globale terrortrusler. Konsekvensen af den og følgende krige i Mellemøsten er, at der er kommet langt flere terrorister som f.eks. Islamisk Stat.

Tilbage til de psykologiske konsekvenser af at få stemplet ’konspirationsteoretiker’. Man fremstår så som en utroværdig tosse, der fuldstændigt har mistet jordforbindelsen. Det fører til, at venner og arbejdsmæssige relationer begynder at tage afstand fra en. Man bliver socialt isoleret og kompensatorisk søger man nye sociale netværk med andre konspirationsteoretikere. Det fremmer smitten af konspirationsteorier, så hvis man først tror på en, så kommer man let til at tro på en mere osv., indtil man tror på dem alle. Det alternative sociale netværk af konspirationsteoretikere skaber et andet miljø, der hæmmer selvstændig kritisk tænkning, fordi man bliver ekskluderet fra gruppen, hvis der er nogle konspirationsteorier som man ikke tror på. Man er på den måde lige vidt, hvis det var sandheden, som man satte ud for at søge. Disse socialpsykologiske mekanismer og individets frygt for at blive ekskluderet fra flokken sikrer, at vigtig samfundskritik og nytænkning aldrig trænger igennem. De store illusioner lever videre i bedste velgående.

Efterhånden som man synker dybere og dybere ned i hullet af konspirationsteorier og internaliserer den verdensopfattelse, så er der ikke langt til en eller anden grad af paranoia. Det kan føre til psykiatrisk indlæggelse, hvis man i forvejen er disponeret for den slags. I de fleste tilfælde så forvrænger det dog blot hverdagsbevidstheden, så man spilder sin tid og energi på at se tegn på at være forfulgt overalt i stedet for at engagere sig i reelt politisk arbejde for sandhed, frihed, fred og retfærdighed. Individet mister sin evne til selvstændig, kritisk tænkning via forførelsen ind i Konspirationsland.

Så lad være med at tro på konspirationsteorier. Tro på kritisk tænkning og fakta i stedet for.

Du kan læse mere om dette i min gratis e-bog ‘FRI – En personlig beretning om illusionernes lænker‘.

Skriv en kommentar

Please Login to comment
  Tilmeld  
Besked om