Justitsmord!

Jeg er i dag blevet udsat for justitsmord i Københavns Byret. Jeg er blevet uskyldigt dømt for voldtægt af en 29-årig kvinde. Uden beviser!

Jeg er blevet dømt skyldig i voldtægt, udelukkende fordi retten valgte at tro på den 29-åriges forklaring i stedet for min. Angiveligt fordi hun var meget “detaljeret og troværdig”, hvor jeg i min forklaring nok mest var indigneret og vred over at være anklaget for noget af det, jeg afskyr mest.

Jeg er blevet idømt 1 år og 2 måneders fængsel, fordi kvinden efter frivillig sex fortrød, hvad hun havde gjort. Hun påstod tilmed, at det skete i forbindelse med krammeterapi, hvilket ikke er sandt. Vi var nystartede, private krammevenner. Hun var ikke min klient. Hvad derimod er sandt er, at kvinden har det sorte bælte i karate, og hun kunne have lammetævet mig, hvis hun ville. Hun kunne også bare have have ladet være med at tage initiativ til mere eller i det mindste have sagt stop, hvis hun fortrød undervejs.

Der var ingen fysiske beviser for kvindens påstande og ingen vidner, der så, hvad der reelt foregik den famøse maj-aften i 2018 i mit soveværelse. De eneste fysiske beviser var en medicinsk undersøgelse af kvinden, der konkluderede, at der ikke var nogen tegn på voldtægt. Sagen var derfor udelukkende ord mod ord, hvor jeg som mand med en ny krammefilosofi åbenbart er utroværdig. Dette på trods af kvinden var blevet særdeles grundigt informeret om min filosofi og mine begreber på forhånd og frivilligt mødte op til et privat møde i min lejlighed.

Udover at jeg selv ved, at jeg ikke har gjort noget forkert, så havde jeg indtil i dag tillid til retsprincippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Min sag viser, at det åbenbart er ”bevis” nok, hvis kvinden siger, at hun er blevet voldtaget. Så sikker sex har fra i dag fået en helt ny betydning for mænd. I gamle dage betød det sex med kondom. I dag betyder det sex med advokat. Selvom det er svært, så må man jo prøve at bevare sin humoristiske sans.

Jeg ankede naturligvis dommen til Landsretten på stedet. Lige nu er jeg i chok og krise, og jeg burde nok slet ikke skrive i den tilstand. Der var i øvrigt også et af mine gamle blogindlæg, som anklageren i retten fremførte som ”bevis”. Det understreger det fuldstændigt absurde i hele denne sag. Der var absolut ingen lydhørhed overfor mine perspektiver – herunder hvordan jeg opfatter og formidler min krammefilosofi. Retten valgte at tage kvindens parti alene baseret på hendes vidneforklaring (dvs. hendes subjektive oplevelse eller bevidste løgn). En vidneforklaring som ingen i øvrigt må gengive noget af, blot for at understrege vanviddet.

Dommen i dag betyder, at enhver mand kan blive uskyldigt dømt for voldtægt, hvis en kvinde melder ham, og hvis hun er god til at optræde i retten. Lige nu har jeg fuldstændig mistet min tiltro til systemet. Og til kvinder. Det hele er også dybt sørgeligt for krammesagen, som jo nu er blevet skudt godt og grundigt i sænk. Jeg har oplevet retssagen som et kultursammenstød, hvor retten tilsyneladende slet ikke har kunnet forstå mine begreber, koncepter og nytænkning omkring kramning. Sagen viser også, at selvom en kvinde er blevet grundigt informeret om det hele på forhånd, så kan hun alligevel (vælge at) misforstå alt.

Læs mere: Advokaterne Mette Grith Stage og Bjørn Elmquist finder dommen bekymrende