Justitsmord

Justitsmord!

Jeg er i dag blevet udsat for justitsmord i Københavns Byret. Jeg er blevet uskyldigt dømt for voldtægt af en 29-årig kvinde. Uden beviser!

Jeg er blevet dømt skyldig i voldtægt, udelukkende fordi retten valgte at tro på den 29-åriges forklaring i stedet for min. Angiveligt fordi hun var meget “detaljeret og troværdig”, hvor jeg i min forklaring nok mest var indigneret og vred over at være anklaget for noget af det, jeg afskyr mest.

Jeg er blevet idømt 1 år og 2 måneders fængsel, fordi kvinden efter frivillig sex fortrød, hvad hun havde gjort. Hun påstod tilmed, at det skete i forbindelse med krammeterapi, hvilket ikke er sandt. Vi var nystartede, private krammevenner. Hun var ikke min klient. Hvad derimod er sandt er, at kvinden har det sorte bælte i karate, og hun kunne have lammetævet mig, hvis hun ville. Hun kunne også bare have have ladet være med at tage initiativ til mere eller i det mindste have sagt stop, hvis hun fortrød undervejs.

Der var ingen fysiske beviser for kvindens påstande og ingen vidner, der så, hvad der reelt foregik den famøse maj-aften i 2018 i mit soveværelse. De eneste fysiske beviser var en medicinsk undersøgelse af kvinden, der konkluderede, at der ikke var nogen tegn på voldtægt. Sagen var derfor udelukkende ord mod ord, hvor jeg som mand med en ny krammefilosofi åbenbart er utroværdig. Dette på trods af kvinden var blevet særdeles grundigt informeret om min filosofi og mine begreber på forhånd og frivilligt mødte op til et privat møde i min lejlighed.

Udover at jeg selv ved, at jeg ikke har gjort noget forkert, så havde jeg indtil i dag tillid til retsprincippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Min sag viser, at det åbenbart er ”bevis” nok, hvis kvinden siger, at hun er blevet voldtaget. Så sikker sex har fra i dag fået en helt ny betydning for mænd. I gamle dage betød det sex med kondom. I dag betyder det sex med advokat. Selvom det er svært, så må man jo prøve at bevare sin humoristiske sans.

Jeg ankede naturligvis dommen til Landsretten på stedet. Lige nu er jeg i chok og krise, og jeg burde nok slet ikke skrive i den tilstand. Der var i øvrigt også et af mine gamle blogindlæg, som anklageren i retten fremførte som ”bevis”. Det understreger det fuldstændigt absurde i hele denne sag. Der var absolut ingen lydhørhed overfor mine perspektiver – herunder hvordan jeg opfatter og formidler min krammefilosofi. Retten valgte at tage kvindens parti alene baseret på hendes vidneforklaring (dvs. hendes subjektive oplevelse eller bevidste løgn). En vidneforklaring som ingen i øvrigt må gengive noget af, blot for at understrege vanviddet.

Dommen i dag betyder, at enhver mand kan blive uskyldigt dømt for voldtægt, hvis en kvinde melder ham, og hvis hun er god til at optræde i retten. Lige nu har jeg fuldstændig mistet min tiltro til systemet. Og til kvinder. Det hele er også dybt sørgeligt for krammesagen, som jo nu er blevet skudt godt og grundigt i sænk. Jeg har oplevet retssagen som et kultursammenstød, hvor retten tilsyneladende slet ikke har kunnet forstå mine begreber, koncepter og nytænkning omkring kramning. Sagen viser også, at selvom en kvinde er blevet grundigt informeret om det hele på forhånd, så kan hun alligevel (vælge at) misforstå alt.

Læs mere: Advokaterne Mette Grith Stage og Bjørn Elmquist finder dommen bekymrende


2 tanker om “Justitsmord!”

  1. VOLDTÆGT – en hver mands risiko!!!

    Da jeg i fredags satte mig som tilhører i retssalen, hvor Per Brændgaard var anklaget for voldtægt, havde jeg mødt Per een gang – til et dialogmøde om Jesus og Buddha.
    Jeg ville nyde at kunne sige, at jeg var anderledes end folk er flest på dette punkt, at vi partout er nødt til at få puttet folk i båse – kan jeg lide ham eller kan jeg ikke lide ham?
    Jeg måtte tage hjem uafklaret, jeg kunne ikke “lure” ham, og således mødte jeg op i retssalen for at se, om jeg dér ville kunne ”lure” ham. Men hvorfor dette behov? Fordi der var aspekter ved hans virke, der tiltalte mig, så jeg havde behov for at vide, om han var “the real deal”.

    I går tirsdag 29/1, sluttede retsagen ved Byretten. Blev jeg så klogere? Nej!
    Har Per voldtaget det påståede offer? Aner det ikke!
    Men det mener en dommer og to domsmænd at vide! Jeg sværger på mine seks børns øjeblikkelig død … der var IKKE skyggen af et eneste bevis! Jeg er rystet, lamslået, forfærdet, tosset, krænket og gal. Jeg var så tæt på at lave en scene og udvise foragt for retten, i affekt, men også i håb om, at min reaktion ville komme med i de ånds-degraderende dagblade, så mit statement ville blive taget med, når pøbelen hjemme i de bløde sofapudehjem skulle eksekvere deres dom. Som helt sikkert ville gå Per imod!
    Hvorfor? Fordi Per er anderledes, og det kan vi ikke rigtig lide – os og Jante. Vi bliver nervøse og utrygge, og han skal ikke tro han er noget, OG så kunne det ovenikøbet se ud til, at han er laaaangt bedre til at score dejlige kvinder end os, mænd som vi er flest, selvfølgelig har han voldtaget hende, det klamme svin!
    Bullshit!
    Ingen, udover det påståede offer og Per, ved det, for der var IKKE skyggen af et bevis, men han BLEV dømt! Hvordan? Jo, som dommeren, lidt forenklet sagde: “Vi har valgt at tro på hende”!
    Kort forinden havde Per Brændgaards forsvarer læst op fra adskillige paragraffer i lovenes tekster og havde påmindet dommer og domsmænd om, at man KUN kan dømme en person, hvis enhver tvivl om skyld er påvist. INTET i denne sag var påvist/bevist, så enten skal forsvareren have sine skolepenge tilbage, eller også forbrød dommeren sig på loven – det var så tydeligt, som amen i kirken, at det var det sidste, der gjorde sig gældende!
    Min oplevelse af retssystemet og retssikkerheden i dette land er FUNDAMENTALT rystet, som Statsforvaltningen er det ren Kafka!

    Så kære mænd; vid, at I ALDRIG i dette land kan vide jer sikre på, om en hyggelig aften med seksuel aktivitet med en kvinde vil ende med mere end eet års ubetinget fængselsstraf!
    Ikke på grund af beviser, men fordi en dommer vælger at tro på kvinden!

    Fremover vil jeg have kontrakter i sengebordsskuffen sammen med kondomerne, som kvinden skal underskrive, som bevidner “So far, helt frivilligt!”, og så vil jeg have videokameraer opsat, så jeg kan optage hvert et sekund fra alle vinkler, ikke at jeg vil føle mig dækket ind, men jeg er desværre en af disse ulækre mandspersoner, som ikke kan undvære samvær med de heldigvis mange mange dejlige kvinder i det danske land, som i øvrigt oftere end sjældnere kan lide at man “tage fat”, mange også en mere eller mindre intimiderende hånd på halsen, et stramt tag i håret, blive fikseret ved mandens større fysiske styrke, nogen tænder på at blive bundet, mange nyder ret kraftige slag i bagen, at blive taget hårdt under selve samleje, at blive talt nedladende til, få dikteret what to do/dirty talk osv. Alt det duer ikke at få på video! Fremover skal jeg kun have sex i trekanter med en af hver køn og helst med en mand jeg kender og har tillid til!

    Men faktisk … ved at kigge tilbage på mine egne erfaringer fra parforhold, altså ikke one night stands, er jeg blevet bevidst om, at jeg tror, vi berører noget MEGET mere fundamentalt end som så. Jeg er selv uddannet Krop- og Gestaltterapeut og har studeret psykologi, har selv gået til tonsvis af terapi også parterapi, og jeg mener ikke at kunne huske, at dette område NOGENSIDEN er blevet berørt, og jeg vil også blive lynchet, korsfæstet, stegt over en sagte flamme som en marshmellow, når jeg nu præsenterer min erfaring! En erfaring, Per faktisk fik mig bevidst vækket i forhold til, da han ved flere lejligheder var inde på det under retssagen.

    Jeg har ved gentagne lejligheder, mere regel end undtagelsen, oplevet, at mine kærester, dejlige kvinder, dejlige mennesker, efterfølgende, ofte dage eller endnu længe, ofte ved snak efter bruddet, har givet udtryk for, at de i større eller mindre grad har følt sig krænket! De fortæller, hvordan de har været med til ting, som de ikke havde lyst til, de fortæller, de ikke har evnet at få sat deres grænser, ikke har fået sagt ja og nej, det bryder jeg mig ikke om, det kan jeg godt lide, det er jeg gået med til “for den gode stemning skyld” eller for at levere”, så jeg ville være tilfreds” – undskyld mig, alle super ingredienser til at blive dømt for voldtægt!

    Når jeg har fået disse ting af vide, er jeg blevet vildt ked af og følt mig meget krænket, for det føles pludselig, som om jeg i større eller mindre grad har levet på en løgn! Hvad kan jeg stole på, hvor har hun været ærlig, tro mod sig selv og hvor har hun spillet skuespil?
    Og selvfølgelig har det været min skyld, fordi jeg er som jeg er, og det er derfor de ikke har kunnet!!! Også selvom deres ord er, “det er mit ansvar”, så får jeg overrakt en tyk kåbe af skyld og skam.
    Og jeg er ked af at måtte sige det, i disse “hen”-tider, men min oplevelse er klar – skåret over den store kam, dette er et fænomen med kønsforskelle!!! Mænd, som de er flest, er modsat kvinderne – vi siger hvordan og hvorledes – ingen regel uden undtagelse.

    Kære kvinder, hvordan kan vi hjælpe jer med at være tro mod jer selv i NU’et. Det er ikke rart at blive peget fingre af, at blive påduttet alt muligt, at blive anklaget for alt muligt og værst af alt voldtægt.
    Det er slet og ret ikke rimeligt, og på mine mandlige fælles vegne, og jeg tør godt at sige – det skal slutte!!!!
    I må finde en vej, vi vil ikke finde os i det længere. Hvis vi gør noget forkert, vil vi vide det, når det sker. Men vi vil gerne hjælpe, for vi elsker jer, I er fantastiske, dejlige og pisse lækre, så kom nu: lad os skabe et endnu bedre grundlag for godt samvær og nydelse.

    Ps:
    Jeg beder enhver der måtte kommentere dette indlæg, om at holde en sober, ordentlig og saglig tone og undlade nedladende, diskriminerende og anden usaglig kommunikation. Had gavner ingen. Hvis nogen skal “dø”, så elsk dem ihjel…..bortset fra myndigheder!!!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.