Mænds retssikkerhed truet

Uden paranoia: Mænds retssikkerhed er truet

Da jeg i går eftermiddags udtalte mig til pressen efter justitsmordet i Byretten, befandt jeg mig i en tilstand af chok. Jeg har nu hørt, hvad jeg egentlig sagde, og jeg kan godt se, at det kan virke noget paranoidt.

Jeg var simpelthen i chok og grebet af vrede, frustration og depression over at kunne blive uskyldigt idømt 14 måneders fængsel. Så kan man godt komme til at sige noget irrationelt, når man få minutter efter dommen får stukket mikrofoner og kameraer i hovedet fra tabloidpressen.

Jeg mener stadigvæk, at min sag er politisk, og at der er tale om et justitsmord, der truer alle mænds retssikkerhed i forhold til kvinder. Der er for tiden et politisk pres for at få flere dømt for voldtægt. Det skyldes bl.a. den massive #MeToo-bevægelse, der måske er gået en anelse for vidt. Det er derfor forståeligt, at mange vil have en tendens til i en påstand-mod-påstand-sag at tro på kvinden og tilsidesætte mandens forklaring. Det ændrer dog ikke ved, at det er forkert at dømme på den måde i en sag, hvor der ikke er andre vidner eller fysiske beviser, der underbygger kvindens historie. Det er en meget dårlig kompensation at slagte nogle uskyldige mænd i ubevidst erkendelse af, at man tidligere har dømt for mildt eller simpelthen ladet skyldige voldtægtsmænd gå fri.

Det må være frygteligt som kvinde at blive udsat for voldtægt. Jeg vil på ingen måde negligere det. Men det er altså også ganske forfærdeligt som mand at blive anmeldt, tiltalt og dømt for voldtægt, når man ikke har gjort noget forkert. Mænd har faktisk også følelser. Mandens nærmeste bliver også ramt hårdt, så en falsk anmeldelse om voldtægt (med vilje eller ubevidst som følge af anden sårbarhed) har vidtrækkende konsekvenser for mange uskyldige mennesker. Mandens perspektiv mangler fuldstændig i debatten og nu også helt konkret i min dom i byretten. Det og at man generelt kan blive dømt skyldig uden beviser gør sagen politisk.

Jeg vil gerne bidrage til at sikre mænds retssikkerhed, så justitsmordet på mig ikke kommer til at fylde landets fængsler med uskyldige mænd, der kunne bidrage bedre til samfundet end ved at samle tøjklemmer. Med al respekt for det produktionsarbejde, som indsatte udfører i de danske fængsler.

Derudover har jeg ikke tænkt mig at gå mere ind i politik. Jeg har skrevet min bog, og så lader vi den ligge der. Hvis nogen vil spekulere videre i konspirationsteorier om sagen, så må de gøre det. Jeg gider ikke. Det er spild af tid og energi.

Jeg vil egentlig bare gerne have lov til at dyrke privat kramning med kvinder uden at blive anmeldt for voldtægt. Jeg vil også gerne have lov til at tilbyde professionel krammeterapi til kvinder, der måtte ønske det. Begge dele har jeg besluttet at lukke ned for nu, da jeg simpelthen har mistet tilliden til kvinder. I hvert fald i forhold til nye kvinder, der opsøger mig. Risikoen for og konsekvenserne af at blive misforstået af nye kvinder på trods af grundig forudgående information og samtykke er simpelthen for stor. Fremover vil al mit arbejde med kvinder som målgruppe foregå som foredrag uden fysisk kontakt. Jeg tør simpelthen ikke andet.

På den anden side så får jeg jo så snart mulighed for at udvikle mine evner med mænd. Det har jeg længe tænkt på som udviklingsprojekt. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Der er mange interessante perspektiver omkring kramning, oxytocin og kriminalitet. Jeg får nu lejlighed til at lave et feltstudie i et dansk fængsel. Måske kan der ligefrem komme en bog ud af det. Jeg føler mig ret sikker på, at mænd i fængsler kan finde ud af at sige fra, hvis jeg bliver for nærgående. I stedet for at vente flere dage før man opdager, at man har givet samtykke til overskridelse af sin intime grænse. Selvom krammesprektret er bredt og således også inkluderer krammesex, så vil jeg dog næppe begynde at eksperimentere med hverken peniskram eller analkram. Heldigvis kan jeg også selv finde ud af at sige nej og gå min vej. Det er faktisk meget enkelt, men det hele bliver pokkers kompliceret, hvis en person af eller anden grund har mistet den evne. Den krænkede bliver til krænkeren, så lidelsen smitter.

Leave a Reply

Please Login to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of