Kategorier
Indlæg Offentlig SPO Sundhed (gratis) Sundhedsbloggen Sundhedspressen

Risikoen ved 5G

Regeringen har lanceret deres plan for lancering af 5G i Danmark. Det bliver danmarkshistoriens største eksperiment med folkesundheden.

Martin L. Pall er ph.d. og professor emeritus i biokemi og basal medicinsk videnskab fra Washington State University i USA. Han har udgivet et sundhedsfagligt dokument, der forholder sig særdeles kritisk til den officielle historie om, at 5G er ufarligt.

Professor Pall gennemgår forskning, der peger på otte forskellige risici ved 5G:

  1. Nedsat forplantningsevne og lyst til sex
  2. Neurologiske og neuropsykiatriske skader
  3. Øget celledød
  4. Øget oxidativt stress
  5. Hormonelle skadevirkninger
  6. Øget intracellulær calcium
  7. Pulserende stråling (som 5G-netværket er) er langt mere biologisk aktivt
  8. Øget risiko for kræft

Regeringens plan om udrulning af 5G-netværk omfatter en landsdækkende skov af 5G-sendere. Det bliver umuligt at undgå. Professor Pall fremlægger dokumentation for, at effekten af denne stråling er kumulativ (ophobende) og irreversibel (det går ikke over igen). Han viser også, at unge mennesker er mere fysiologisk sårbare for skadevirkningerne af stråling af 5G-sendemaster og -modtagere.

Regeringens politik om 5G er baseret på ekspertrapporter, som i følge Professor Pall omfatter vigtige udeladelser af den forskning, der klart viser skadevirkninger af denne form for stråling. Han betegner dokumentation for sikkerheden ved 5G som ren og skær propaganda for teleindustrien. I følge Professor Pall udelader den officielle rapport om sikkerheden ved 5G hele 19 reviewartikler listet i PubMed-databasen. Og ud af 23 ægte mobiltelefonstudier udelader den officielle rapport 21.

Derudover bekymrer jeg mig også over, at det bliver umuligt at undgå 5G-strålingen. Med det nuværende netværk så er det trods alt muligt at reducere strålingen betydeligt ved at slukke for ens egne apparater og ved at bruge f.eks. stråleisolerende mobilcovers. Med den store skov af kommende 5G-master, så bliver det umuligt at undgå. Og da det nuværende netværk samtidig dækker behovet for datatransmission godt nok, så virker det ekstremt idiotisk at løbe så stor en risiko for folkesundheden for at tjene en industris særlige interesser.

Jeg kan også frygte, at 5G-netværket vil blive misbrugt til at påføre skader på bestemte befolkningsgrupper ved at skrue op og ned for styrken af 5G-masterne i forskellige geografiske områder i landet. Da 5G kræver et meget tæt netværk af master, så bliver det muligt at kontrollere meget præcist, hvem der skal påvirkes og skades af strålerne, og hvem der skal gå fri.

Læs rapporten fra Professor Pall inkl. alle referencer


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Få besked via e-mail
Besked om
1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer