Hvad kan andre mænd lære af min sexsag?

Justitsmordet i Københavns Byret mod mig kan starte en lavine af uretfærdighed, der rammer mange andre mænd i Danmark.

Den slags domme danner jo præcedens og kan i fremtidige, tilsvarende retssager bruges som argument for anklageren for en tilsvarende dom. Ligesom videnskabelige undersøgelser i fagfælle-vurderede tidsskrifter kan bruges som referencer i fremtidige faglige debatter om ernæring.

Så hvad du som mand lære af min sag, hvis du ønsker at have sex med kvinder uden at komme i fængsel?

For det første: Lad være med at kalde dig noget med ‘terapeut’! Selvom ‘terapeut’ er en ubeskyttet titel i Danmark i modsætning til f.eks. psykolog, læge og registreret alternativ behandler (RAB), så viser min sag, at en kvinde har ret til at misforstå et privat møde som ‘terapi’, hvis du i andre sammenhænge kalder dig f.eks. ‘krammeterapeut‘.

Kvinden behøver ikke dokumentere, at hun har været i terapi hos dig f.eks. i form af booking, betaling, faktura eller forudgående dialog om terapien. Selvom du kan dokumentere, at det seksuelle møde var helt privat, så kan retten tilsidesætte dine fysiske beviser. Husk: En kvindes ord er det højeste bevis i det danske retssystem efter 2016, hvis hun efter jeres seksuelle møde melder dig for voldtægt.

Hvis en kvinde misforstår eller misbruger et privat møde som terapi (uden at fortælle dig om det inden eller imens, at hun har har fejlopfattet relationen på den måde), så vil retten tro på, at det har bragt hende i en tilstand, hvor hun var nødt til at sige ja til sex, selvom hun faktisk mente nej. Hvis en kvinde på nogen måde har mulighed for at opfatte dig som sin terapeut, så mister hun sin frie vilje og evne til at kommunikere. Det betyder, at enhver mand, der kalder sig noget med terapeut, er i risiko for at havne i den samme situation som mig. Det er uklart, hvad man præcis skal gøre som mandlig terapeut for at gøre det klart for en kvinde og for byretten, at et møde og en relation er helt privat.

For det andet: Lad være med at have sex med kvinder, du ikke i forvejen kender godt! Du kan vælge at gå tilbage til det gamle ideal om ingen sex før ægteskabet. Men hvis du som jeg er ikke-monogam eller polyamorøs, så er det ikke en holdbar livsstil. Min dom er nok også udtryk for, at der stadigvæk er stor modstand mod fri kærlighed i den herskende kultur i dagens Danmark. Hippiekulturen døde godt og grundigt med mordet på John Lennon i 1980.

Hvis du ikke kan vente på ægteskab, så kan du måske i det mindste lade være med at have sex med en kvinde på første date. I mit tilfælde fandt jeg bagefter ud af, at jeg var den første mand, hun havde haft sex med i fem år. Og så kan sex jo under alle omstændigheder være en voldsom oplevelse. Det må jo nærmest være som at være jomfru på ny. Hvis en 29-årig kvinde ikke har haft sex med nogen i fem år, så kan man også spekulere på, hvad hun mon tidligere har været udsat for, der har fået hende til at undgå sex i så lang tid. Under alle omstændigheder så tal med hver ny kvinde om, hvornår hun sidst har haft sex, og hvis det er meget lang tid siden, så løb skrigende væk!

PS: Hvis en kvinde siger, at det er som om, at hendes krop nogle gange har lyst til noget andet, end hendes hoved har, så skynd dig også væk! Hun kan så være en tikkende voldtægtsbombe, der kan eksplodere, hvis du uforvarende kommer til at trykke på udløsningen. Løb, mand, løb!

3
Leave a Reply

Please Login to comment
3 Comment threads
0 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
3 Comment authors
ConnieTM KjærClaus Recent comment authors

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
newest oldest most voted
Notify of
Claus
Guest
Claus

I en hver seksuel relation ligger der en potentiel risiko for anklage om overgreb. Der findes ingen garanti. Selv en ægtefælle gennem mange år – som man må antage at kende godt – kan i en skilsmissesituation midt i sin forladthed føle sig så krænket og såret, at vedkommende hævner sig på forskellig vis. Hvis jeg var dig, ville jeg formulere en skriftlig samtykkeerklæring, hvori du klart formulerer din rolle som privatperson og, hvor det klart fremgår, at den seksuelle er indgået frivilligt. Du er blevet et “nemt offer” og kan ikke udelukke at nogle vil drage fordel af det.

TM Kjær
Guest
TM Kjær

En ærgelig sag med en grotesk dom, troede virkelig ikke du ville blive dømt – ord mod ord.

Connie
Guest
Connie

Jeg må sige,at jeg er meget enig i dine refleksioner og desværre er der ikke mange der tror vores retssystem kan fungere sådan.og jeg må svare,at jeg ikke ved,hvad der ellers skulle have været sagt eller gjort i den givne situation, der i hvert fald ville have ladet tvivlen komme dig til gode.jeg fulgte din retssag Live på BT og finder det enormt betænkeligt,at en mand kan dømmes for voldtægt på dette grundlag.ønsker det bedste for dig i din retssag