Spilder du også dit liv?

Når jeg ser mig omkring, ser jeg mange mennesker, der spilder deres liv. Når jeg ser i min fortid, ser jeg mig selv spilde mit eget liv. Det er så let at blive lokket til at spilde livet på meningsløse, materielle formål.

Hvis du synes, at dit liv er supergodt og fuld af mening, så er dette indlæg ikke noget for dig. Dette indlæg er for dig, der ligesom mig ofte har haft på fornemmelsen, at der måtte sgu da være noget bedre at bruge livet på. Noget med mere mening og substans. Noget der ikke bare dør, når man selv dør.

Det er mit indtryk, at mange lever deres liv baseret på en overbevisning om, at de aldrig bliver gamle, aldrig bliver syge og i hvert fald aldrig nogensinde vil dø. Eller måske popper disse ubehagelige realiteter op i sindet af og til, men de bliver straks fortrængt. Det moderne samfund giver mange muligheder for bedøvelse, distraktion og pseudomening. Man kan f.eks. bare tænde for fjernsynet. Eller gå hen til købmanden og købe en flaske vin. Eller gå helt vildt meget op i sin krop, kost og træning. Det værste er dog måske den grundlæggende norm i samfundet om, at vi skal spilde vores liv på meningsløs uddannelse og meningsløst arbejde for at kunne betale skat til en stat, der er drevet af magtliderlige, pengebesatte, åndsfornægtende kvinder og mænd.

Samfundets maniske fokus på uddannelse til børn og arbejde (eller endnu mere uddannelse) til voksne er udtryk for en stigende frygt for, at folket opdager meningsløsheden i dette system, og alt det LIV vi går glip af ved at spilde tiden, energien og opmærksomheden på arbejde, bolig og charterferie. Og dem der så af forskellige grunde ikke kan optages med uddannelse eller arbejde, de er jaget vildt af systemet. Lediggang er roden til alt ondt. Eller er det?

Min egen åndelige og politiske vækkelse startede først for alvor, da jeg forlod det konventionelle arbejdsmarked i 2016 for at blive helt selvstændig. Jeg blev ikke selvstændig for at blive rig; jeg blev selvstændig for at blive fri!

Men måske er det netop det, som nogle af magthaverne i samfundet er bange for: at folket vågner op politisk og spirituelt… Det er efter min opfattelse umuligt kun at vågne på et af de to områder. De to hænger sammen som yin og yang. Og man skal være klar til at tage de personligt psykologiske indsigter med som følger med, når bevidstheden for alvor vågner fra sin søvn. Eller fra sin flugt. Når man vågner, aå vågner man til alt. Ikke nødvendigvis på én gang, men man skal være parat til at se det hele i øjnene. Og det er ikke nødvendigvis rart alt sammen, skulle jeg hilse og sige!

Jeg har ingen mulighed for at vide, hvad du oplever som virkeligt meningsfuldt og værd at bruge dit liv på. Men hvis du har mod på det, så vil jeg gerne inspirere dig til at tænke lidt dybere over det. Det kan jo være, at du opdager, at du er en af dem, der faktisk allerede lever dit liv, præcis som du ønsker dybest set. Ellers er det aldrig for sent at ændre kurs i retning af mening.

Det, der giver allermest mening for mig, er at udvikle min åndelige natur. Det vil sige udvikle kontakten med den åndelige del af mig, som lever videre, når min krop engang dør. Den del, der flyver til himlen, eller som bliver genfødt i en ny krop. Det dyrker jeg helt konkret ved forskellige former for meditation inspireret af både buddhisme, kristendom, taoisme og shamanisme. For mig handler det ikke om at tro, men om at opleve. Det er meget lettere at tro på noget, som man selv har oplevet.

En fantastisk verden venter på dig på den anden side af denne overfladiske, materielle verden i hamsterhjulet. Glæd dig! 🙂

1
Leave a Reply

Please Login to comment
1 Comment threads
0 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
1 Comment authors
Christina Emmy Lind Recent comment authors

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
newest oldest most voted
Notify of
Christina Emmy Lind
Guest
Christina Emmy Lind

Åh, det elendige hamsterhjul! Vi presses alle ind i det. Allerede fra børnehavealderen (måske også før) – og skolen – den almindelige, den med tests, og lixtal-analyser og inkluderede og knapt-så-inkluderede børn – presser små bløde mennesker ind i en form, så de passer til det elendige hamsterhjul! Men hvis man tør stige af, hvis man tør sige skråt op med parcelhus, ny bil, den der 20.000 kroners charterferie hver sommer, skråt op til ræset og til de af andre stillede forventninger til os, så vi kan være lydige, dygtige, hamsterhjul-løbende borgere, åh, så kan man mærke sig selv, sine… Read more »