Karaktermord i Københavns Byret

Karaktermord i byretten

Tirsdag den 29. januar 2019 kl. 15 blev jeg udsat for karaktermord af en dommer og to domsmænd i Københavns Byret.

Jeg blev idømt 14 måneders fængsel for en voldtægt, jeg ikke havde begået. Det var påstand mod påstand, og jeg blev dømt uden beviser. Jeg havde gjort præcis, hvad fortalerne for samtykkelov mener, at en mand skal gøre før sex med en kvinde.

Jeg brækker mig, når jeg hører folk klynke over, at det er umuligt at få en mand dømt for voldtægt i Danmark. Sæt jer ind i min sag! En mand kan dømmes, hvis kvinden fortæller en historie, der er meget “detaljeret og troværdig” i retten. Det kan hun tilmed få lov til at gøre for lukkede døre, så ingen må referere, hvad hun sagde, eller hvordan hun sagde det. Det er dobbelt uretfærdighed! Først bliver man dømt alene på en påstand, og så får man besked på, at man ikke referere den påstand. Hvad nu hvis hun sagde vigtige ting, der underbygger min forklaring, og som retten så valgte at ignorere? Det skal byretten så bare slippe afsted med uden mulighed for ytringsfrihed og offentlige debat om dommen? Hvor er retssikkerheden?

#MeToo-debatten er kammet over

#MeToo-debatten om voldtægt er kammet helt over og har nu plantet nogle farlige antagelser i systemet:

  • Hvis en kvinde føler, at hun er blevet voldtaget af en mand, så er hun blevet voldtaget af ham.
  • Der kan aldrig være andre årsager til, at en kvinde føler sig krænket, overgrebet eller voldtaget af en mand, end at manden har begået en forbrydelse mod hende.
  • Kvindens følelse og oplevelse er bevis nok til at få manden dømt i byretten.
  • Kvindens følelser og oplevelser efter sex med en mand er altid mandens skyld. Hvis hun f.eks. føler skyld eller skam, så er det altid fordi, at manden har gjort noget forkert.
  • Mandens forklaring, fysiske beviser og kommunikationsbeviser er underordnet og kan blive ignoreret, hvis kvindens forklaring er tilstrækkelig “detaljeret”.

Loven kræver allerede samtykke

Et andet problem i den aktuelle debat er illusionen om, at en samtykkelov vil løse alle problemer. Hallo! Det er jo allerede forbudt i den nuværende lov at have sex med nogen, der ikke er i stand til at sige fra. Der er allerede et lovkrav om, at sex skal foregå med samtykke!

Det er umuligt at få klar besked fra fortalerne for mere samtykkelov om, hvordan et samtykke til sex så helt konkret skal foregå for at kunne gælde i retten. Man behøver desuden ikke være specielt intelligent for at forestille sig, hvordan voldtægtsforbrydere vil kun misbruge f.eks. et lovkrav om skriftligt samtykke.

Bedre kommunikation om sex

Reelle voldtægter skal naturligvis straffes. Men en samtykkelov vil aldrig kunne løse kommunikationsproblemerne mellem kvinder og mænd. Løsningen er kommunikationstræning inkl. træning i at mærke egne lyster, grænser og projektioner. Mange voksne – både kvinder og mænd – kunne have godt af sådan et kursus. For at forebygge på den lange bane så skal den fremtidige seksualundervisningen i skolen ligeledes opdateres med disse emner.

Hvem dømmer dommerne?

Nå, men det jeg egentlig ville sige med dette indlæg, er, at jeg ønsker at sagsøge Københavns Byret for karaktermord. Men hvem dømmer dommerne?

4 tanker om “Karaktermord i byretten”

  1. Jeg undrer mig. Såvidt jeg kunne forstå på det bt rapporterede fra retten, så havde du mulighed for at høre hendes forklaring. Var den rigtig eller fuld af løgn? Har din nye forsvarsadvokat mulighed for at høre en båndet udgave af forurettedes forklaring? Det vil gøre det nemmere for dig at forberede en forsvarstale. Husk på at den dom som faldt i byretten kun er en ratificering. Det er landsrettens dom som formentlig vil blive implementeret og den kan gå begge veje.

    1. Ja, jeg hørte hendes forklaring fra et tilstødende lokale. Men jeg må ikke skrive her, hvad hun sagde… Jeg håber, at min nye forsvarsadvokat har mulighed for at høre en båndet optagelse af hendes forklaring. Der var i hvert fald mikrofoner i lokalet.

    2. så vidt jeg husker,havde per ikke mulighed for at høre hendes direkte udtalelser,men kun det som anklager fortalte,hun havde sagt.
      synes i det hele taget,at systemet med, at anklagede skal sidde i et andet run for at skåne offeret, er problematisk. Der er lavet forskning på, at når den person man vil skade ikke kan ses, så går personen meget længere end de ellers ville have gjort.forskningen er lavet på,at man giver elektriske stød og der var kæmpe forskel på om vedkommende kunne se personen eller ej, i forhold til hvor langt de ville gå

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.