Mit arbejdsliv har jo været i limbo siden dommen i Byretten. Jeg har nu besluttet, hvad jeg vil efter Landsretten den 15.-16. april.

Hvis jeg bliver frikendt, vil jeg gå tilbage til at arbejde med det, jeg er uddannet i: ernæring.

Hvis jeg bliver dømt skyldig, så vil jeg dedikere resten af mit arbejdsliv til politisk research og oplysning. Det er også det eneste, jeg har kunnet se nogen mening i at bruge tid og energi på siden Byretten. Min uretfærdige dom bekræftede mig i, at der er store problemer i systemet, og det har været en gevaldig motivation for politisk aktivisme for mig.

Krammeterapi gider jeg under alle omstændigheder ikke at arbejde mere med. Det nåede faktisk aldrig rigtigt at komme i gang.