Aprilsnar sætter fokus på løgne i medierne

De sidste mange år har jeg den 1. april fundet på en aprilsnar. Mest bare fordi det har været sjovt. Det gør jeg ikke i år. I stedet vil jeg dagen i dag som opfordring til, at alle er på vagt for løgn og bedrag i medierne hver eneste dag.

Det propagandapsykologiske formål med traditionen om aprilsnar er at fastholde illusionen om, at vi kan stole på medierne resten af tiden.

Men det er absolut ikke kun den 1. april, at man kan finde løgne i medierne. Det kan man desværre mange gange om året. Det er som om, at det er 1. april året rundt i dansk presse. Det er svært at vurdere, hvor ofte redaktørerne og journalisterne selv er klar over, at de lyver. I de fleste tilfælde opstår løgnene primært fordi, at de ikke gør deres arbejde godt nok. De laver utilstrækkelig research og ignorerer andre opfattelser af samme sag. De kopierer, hvad de får ind af pressemateriale fra “troværdige kilder”. De gør sig med andre ord til villige idioter i den store propagandamaskine. Der er simpelthen flere penge i ukritisk journalistik end i kritisk journalistik.

Fra i morgen og frem til 31. marts næste år så prøv som en bevidsthedsøvelse at være særligt opmærksom på disse to former for løgne i medierne:

• Sandwichløgne: En sandwichløgn er, når en løgn pakkes ind imellem to sandheder. Det gør løgnen lettere at sluge.
• Udeladelsesløgne: Prøv at lægge mærke til de nyheder og vinkler, som medierne ikke formidler. Det kræver selvfølgelig, at du har en større viden om, hvad der egentlig foregår i verden. Eksempel: Medierne undersøger aldrig, om et terrorangreb kan være falsk flag og måske noget helt andet, end det udgiver sig for.

Hold især øje med løgne i forhold til nationer, som USA, NATO og/eller Israel ønsker at bekrige. Det vil for tiden bl.a. sige Venezuela, Syrien, Iran, Rusland og Kina. Løgnene er nødvendige for at få os (befolkningen) til at synes godt om mere krig, der dybest set er baseret på bedrag. Kritisk journalistik ville forholdsvis let kunne afsløre løgnene og afdække sandheden om krig. Når det ikke sker, så er medierne reelt kollaboratører i USAs, NATOs og Israels krigsforbrydelser.