Inspirationsteori eller konspirationsteori?

Det er jo bare en inspirationsteori!

Jeg foreslår, at vi fremover bruger begrebet inspirationsteori som det modsatte af konspirationsteori.

Mens en konspirationsteori er en teori om en sammensværgelse, så er en inspirationsteori en teori om en inspiration.

Begge dele er teorier, dvs. hypoteser, hvis sandhedsværdi kun kan vurderes med beviser. Det er ikke nok at føle, at den ene teori er falsk, og den anden er sand. Der skal konkrete beviser på bordet, hvorefter teorien så kan bekræftet eller afkræftes med forskellige grader af sandsynlighed. En teori er altså for eksempel ikke falsk, alene fordi det er en konspirationsteori.

En inspirationsteori opstår sædvanligvis meget hurtigt efter en stor begivenhed. Man kan også kalde det en naivitetsteori, da den opstår på baggrund af en naiv opfattelse af autoriteter. I stedet for at klappe hesten og kræve beviser og dokumentation, før vi drager nogen konklusioner om en hændelse, så vælger vi at tro på den første fortælling, som autoritetspersoner samstemmende præsenterer for os. Vi opdager ikke, at fortællingen (narrativet) faktisk bare er inspiration og ikke dokumentation.

Et andet ord for konspirationsteori er intelligensteori, altså en teori om at intelligente mennesker har interesser i og kan finde ud af at manipulere med os. I sidste ende er det ligegyldigt, hvad vi kalder det, så længe vi tør høre, hvad andre har at sige og åbne sindet, mens de fremlægger deres beviser og argumenter. Det er vel egentlig ganske centralt for et demokrati.

PS: Dette indlæg er heller ikke en aprilsnar.

2
Leave a Reply

Please Login to comment
1 Comment threads
1 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
2 Comment authors
Per BrændgaardJon Recent comment authors

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
newest oldest most voted
Notify of
Jon
Guest
Jon

Mads Palsvig bruger udtrykket:
“Det kan godt være at jeg er en konspirationsteoretiker, men til gengæld er jeg ikke kollaboratør”

Så kan modtageren så føle sig mere eller mindre truffet af den indirekte anklage om at være kollaboratør