Er du såret eller krænket?

Det er vigtigt at skelne mellem at blive såret og at blive krænket. Det påpeger Einar Øverenget, professor i filosofi, i en kronik i den norske avis Aftenposten 20. februar 2019.

Professor Øverenget skriver bl.a.:

“Like viktig som det er å mobilisere mot hatefulle ytringer, like viktig er det å mobilisere mot politisering, relativisering og subjektivisering av dette begrepet. Måten å gjøre det på er å fastholde visse objektive kriterier og nettopp ikke falle for fristelsen til å trekke inn subjektive opplevelser, følelser og politiske sympatier. Da kan sonderingen mellom å såre og å krenke være nyttig.
Mobiliseringen mot hatefulle ytringer er avgjørende viktig for å ivareta menneskers frihet, men vi må passe på at hat-beskyldninger ikke blir en ny måte å krenke på.”

Han skriver sig dermed ind i den aktuelle politiske debat om ytringsfrihed, censur og sådan set også hele #MeToo-bevægelsen.

Eksempel: En kvinde føler sig såret efter et intimt møde med en mand. Hun hænger ham efterfølgende ud på et socialt medie, beskylder ham for krænkelser, eller måske melder hun ham sågar til politiet for overgreb. Lad os nu antage, at manden sådan set ikke har gjort noget forkert. Det, der så reelt er sket i den affære, er, at kvinden med sine beskyldninger har krænket manden. Hun har ret til at føle sig såret, men hun har ikke ret til at beskylde manden for strafbare handlinger alene af den grund.

Hvis nogen skal straffes i sådan en sag, så er det kvinden og ikke manden. Det er faktisk det, der i dansk lov kaldes injurier eller bagvaskelse. Det kan give op til 4 måneders fængsel, og retten kan dømme, at kvinden skal betale godtgørelse for tort. Det er et økonomisk plaster på såret til manden for de krænkende og injurierende handlinger, som kvinden har udsat manden for.

Leave a Reply

Please Login to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of