Fra polyamori til friamori

Jeg er ikke længere polyamorøs: nu er jeg fri

Jeg sprang ud som polyamorøs i 2015, og det har været en interessant opdagelsesrejse ud i kærlighed og relationer.

Jeg opfatter ikke længere mig selv som polyamorøs. Jeg har i stedet opfundet en ny betegnelse, der bedre beskriver, hvordan jeg har det med den kærlighed: friamorøs.

Hvor polyamori er kærestelignende forhold til flere samtidig, så er friamori simpelthen at sætte kærligheden fri.

Fri for illusioner. Fri for kasser. Fri til at finde sin egen kærlighedsstil, uanset om den er mainstream eller nostream.

Polyamori var for mig en overgang fra monoamori til friamori, men jeg fik aldrig det polyamorøse til at fungere i praksis. Måske fordi jeg bare ikke er polyamorøs.

Der er ikke noget forkert i at være hverken poly- eller monoamorøs. Det “forkerte” er at leve en kærlighedsstil, der er i disharmoni med ens sande natur. Det er kun den enkelte her, der via sin livserfaring og bevidsthed kan finde sin sande kærlighedsstil.

Fem principper for friamori

Her er mit bud på fem principper for friamori:

  1. Fri amori er et mindset, et fundament og en overordnet ramme for al sund kærlighed hos bevidste mennekser
  2. Friamori er at sætte hele kærligheden fri, inkl. den romantiske kærlighed
  3. Friamori er at finde og vælge sin egen romantiske kærlighedsstil, hvad end man er til 0, 1, 2 eller flere partnere – og at slippe trangen til at pådutte andre sin egen kærlighedsstil
  4. Friamori er sætte den/dem du elsker fri – helt fri – at slippe taget, kontrollen og overvågningen helt – for uden frihed er kærlighed ikke kærlighed
  5. Friamori er ikke det samme som at altid gøre, hvad man har lyst til – tværtimod leder frihed i eksistentiel forstand til ansvar, angst og etik (et rendyrket lystprincip er ufrihed, da man jo så blot er fanget af lysten i stedet for normerne)

Leave a Reply

Please Login to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of