Hvorfor tror folk på konspirationsteorier?

Professor i socialpsykologi Karen Foster og kolleger har gravet dybt i årsagerne til, hvorfor mange mennesker begynder at tro på konspirationsteorier. De har formidlet resultaterne af deres interessante forskning i den videnskabelige artikel Understanding Conspiracy Theories.

Den psykologiske forskning i konspirationsteorier tog først fart efter 2007, så det er stadigvæk et forholdsvis nyt forskningsområde indenfor socialpsykologien. Her er nogle af resultaterne fra forskningen:

  • Livsomstændigheder med usikkerhed øger sandsynligheden for at tro på konspirationsteorier
  • Folk, der tror på overnaturlige fænomener, tror også oftere på konspirationsteorier
  • Konspirationsteoretikere har en tendens til at overvurdere deres evne til at analysere komplekse årsagssammenhænge
  • Mange tror på konspirationsteorier, simpelthen fordi de keder sig og er rastløse
  • Personer med lavere intelligens og subkliniske vrangforestillinger er også mere forfaldne til konspirationsteorier
  • De har også oftere en kortere uddannelse og lavere indkomst – og så er konspirationstænkere oftere arbejdsløse, ugifte mænd
  • Mennesker, der føler sig magtesløse og bange tror oftere på konspirationsteorier som et middel til at lette deres eksistentielle smerte ved at give en følelse af kontrol og mening
  • Tro på konspirationsteorier er koblet til narcissisme og drevet af en længsel efter at føle sig unik i andres øjne
  • Personer i grupper med lav status tror oftere på konspirationsteorier som et middel til at forklare deres lavere sociale status
  • Ekstreme politiske holdninger både til højre og venstre er forbundet med øget sandsynligvis for at tro på konspirationsteorier
  • Troen på konspirationsteorier bliver udviklet ved filtreret perception, så man kun ser informationer, der understøtter konspirationsteorier og ignorerer alle andre informationer

Konspirationsteorier gør mere skade end gavn

Foster og kolleger konkluderer, at troen på konspirationsteorier ikke tilfredsstiller de bagvedliggende sociale, psykologiske og eksistentielle motiver. Konspirationsteorier gør mere skade end gavn, bl.a. også ved at føre til fordomme, uhensigtsmæssige sundhedsvalg, benægtelse af videnskab og mindre politisk engagement.

Det er min opfattelse, at hvis en teori (og så kan man kalde den hvad man vil) ikke er understøttet af evidens, så må man forkaste teorien. Det er den videnskabelige metode, som mange konspirationsteoretikere og samfundskritikere kunne have godt af et kursus i. Jeg har skrevet meget mere om dette i FRI – En personlig beretning om illusionernes lænker.

0 0 vote
Article Rating
Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments