Kategorier
Frihedspressen Indlæg Pensum Propaganda (abonnement) Propagandabloggen

Sammenhængen mellem klimaforskning og 9/11-forskning

Jeg er efterhånden blevet en slags amatørekspert i klimaforskning og 9/11-forskning. I den forbindelse har jeg opdaget en interessant sammenhæng.

Begge forskningsområder er baseret på computerberegninger. Klimaforskerne forudser klimaforandringer i fremtiden ved hjælp af computerberegninger. Disse beregninger er baseret på en række vigtige antagelser. Hvis en eller flere af disse antagelser er forkerte, så bliver det samlede resultat også forkert. Nu hvor der er gået en del år, siden de første skræmmende resultater blev offentliggjort, så kan vi konstatere, at disse computerberegninger ikke har været i stand til at forudsige de faktiske klimaforandringer. De har i en ekstrem grad overvurderet de faktiske temperaturstigninger.

Et sprængfarligt emne

Den 11. september 2001 fløj to fly ind i to skyskrabere i New York og fik tre skyskrabere til at kollapse i frit fald i hvad der lignede kontrolleret nedrivning. Forskere betalt af den amerikanske regering har lavet computerberegninger, der viser, at den tredje bygning – Bygning 7 – den der ikke blev ramt af noget terrorfly kollapsede som følge af brand.

Nu har et andet hold forskere fra University of Alaska Fairbanks, der ikke arbejder for den amerikanske regering, lavet en ny computerberegning, der konkluderer, at det er umuligt, at Bygning 7 kunne kollapse på den observerede måde som følge af forklaringen fra de regeringsbetalte forskere fra NIST (National Institute of Standards and Technology). Alaska-forskerne har offentliggjort alle deres data, og de har forgæves forgæves forsøgt at få NIST til at gøre det samme, så det er muligt for uafhængige forskere at vurdere evidensgrundlaget for krigen mod terror.

Architects & Engineers for 9/11 Truth opfordrer nu alle til at kontakte ledelsen af NIST med opfordring til, at de også offentliggør deres data og antagelser, så det bliver muligt at foretage et åbent peer review af denne tekniske undersøgelse. Emnet er sprængfarligt på alle måder, men vi er stadigvæk nogen, der er naive nok til at insistere på, at politik bør være baseret på det bedste bud på sandheden om verden – fri for manipulation, propaganda, løgn og bedrag.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading