Vi hører ofte fra MeToo-feminister, at det er ufatteligt få (ca. 2 ud af 100) voldtægtsanmeldelser, der er falske – og at det er et faktum. Den opfattelse stemmer imidlertid ikke overens med forskningen på området.
En videnskabelig undersøgelse har vist, at 41 % af anmeldelser om voldtægt er falske. Undersøgelsen viste, at de fire primære motiver for at foretage en falsk voldtægtsanmeldelse er:
- Opnå et alibi for noget andet
- Opnå hævn
- Opnå sympati og opmærksomhed
- Impulsivt og desperat forsøg på at håndtere personlige og sociale stress-situationer
Andre statistikker og politirapporter underbygger, at falske anmeldelser er langt mere hyppige, end MeToo-feministerne prøver at få det til at fremstå som. Kriminologen Brent E. Turvey udgav sammen med to medforfattere i 2017 en bog, der dokumenterer dette: False Allegations: Investigative and Forensic Issues in Fraudulent Reports of Crime.
Springet fra 2 til 40 % gør, at vi i debatten bør opfatte falske voldtægtsanmeldelser som et almindeligt forekommende fænomen. Når politiet modtager en anmeldelse om voldtægt, så er der så stor risiko for, at det er anmelderen, der er den reelle gerningsperson, at politiet efter min mening bør tage højde for dette som en standard del af deres procedure. Nu er det slet ikke noget, de tør gå ind i, da politiet så kan ende i en MeToo-shitstorm og få skæld-ud af politikerne på Christiansborg.
Straffen for falsk voldtægtsanmeldelse bør efter min mening være lige så stor som straffen for at udføre en voldtægt. Som det er nu, så slipper en falsk anmelder med 30 dages fængsel, hvis der da overhovedet falder dom, mens straffen for voldtægt er 14 gange højere. Lyt f.eks. til denne mands beretning fra det virkelige liv. Det er simpelthen ikke rimeligt – specielt ikke i disse MeToo-tider hvor en falsk anmeldelse kan ødelægge en persons liv og karriere permanent.