Frivillig cølibat er mænds logiske reaktion på MeToo

Forleden så jeg en skræmmende dokumentar på YouTube om fænoment InCel. I dokumentaren ser man politiet afhøre en InCel-mand (Involuntary Celibate, dvs. ufrivillig cølibat), der har kørt en bil gennem en tilfældig gruppe mennesker for at hævne sig på kvinder, der ikke vil have sex med ham. Det er regulær fysisk terror, og jeg håber, at manden får den straf, som han har fortjent for den ugerning.

En InCel er en mand, der er ufrivilligt jomfru, fordi der efter hans egen oplevelse ikke er nogen kvinder, der vil have sex med ham. I fora på nettet udveksler disse InCels erfaringer med hinanden og gejler hinanden op til katastrofale terroraktioner mod uskyldige kvinder.

Nu kan man jo være i cølibat på flere måder. Min måde er, at jeg afstår fra sex med nye kvinder, dvs. kvinder som jeg ikke tidligere har haft brok-fri sex med.

Opfordring til mænd: Spring ud som VoCel!

Jeg er stor modstander af InCel-terror mod uskyldige kvinder, ligesom jeg er stor modstander af den psykologiske og juridiske terror, som MeToo-bevægelsen udfører mod uskyldige mænd. Jeg har selv taget konsekvensen af det totale fravær af retssikkerhed for mænd i forhold til sex i form af frivillig cølibat. Så jeg er nu en VoCel: voluntary celibate. Nu kan man jo være i cølibat på flere måder. Min måde er, at jeg afstår fra sex med nye kvinder, dvs. kvinder som jeg ikke tidligere har haft brok-fri sex med.

At vælge at blive VoCel er et tegn på, at en mands intelligens er større end hans sexlyst. Nogen af os har lært MeToo-systemet at kende på den barske måde. Andre ønsker blot ikke at havne i samme situation.

MeToo-tiden giver begrebet ‘sexbombe’ en helt ny betydning. Det er umuligt at se på en kvinde, om hun har lyst til at eksplodere i orgasme eller i hævntørstig raseri. Så for at være på den sikre side, så betragter jeg nu alle nye kvinder, der opsøger mig, som sexbomber af den anden slags. Jeg afviser dem høfligt, og det er min erfaring, at de fleste godt kan forstå det, når jeg fortæller min historie.

Jeg vil opfordre andre mænd til at gøre det samme og også springe ud som VoCel. Når kvinderne erfarer, at vi mænd ikke længere tør dyrke sex med dem, så kan det være, at der kommer nye toner i debatten, hvor vores perspektiv også bliver taget alvorligt.

Leave a Reply

Please Login to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of