Kategorier
Den Politiske Blog Frihedspressen Indlæg Politik (abonnement)

Hvor mange dommere er medlem af Frimurerlogen?

Tak til Ekstra Bladet for at afsløre nogle af hemmelighederne i Frimurerlogen.

Det er på tide med en offentlig debat om det rimelige i, at Danmark som åbent demokrati har en hemmelig forening af magtfulde mænd som Frimurerlogen. Man kunne i det mindste kræve en form for ‘varedeklaration’, så man ved, om en beslutningstager er medlem af logen eller ej.

Meget tyder på, at frimurere har en ekstrem grad af loyalitet overfor andre frimurere i samfundsspørgsmål. Det kunne f.eks. være interessant at vide, hvor stor andel af Danmarks dommerstand, der er medlem af Frimurerlogen. I retssager, hvor det handler om påstand mod påstand, så er det ikke utænkeligt, at en dommer vil dømme til fordel for en logebror.

I gamle dage udviklede frimurerne hemmelige håndtegn, der gjorde, at de f.eks. i en retssal kunne kommunikere medlemskab af logen, uden at andre opdagede det. Disse traditioner gør, at en dommer, der er medlem af Frimurerlogen er inhabil i en sag, hvor et andet medlem er part i sagen.

Jeg håber, at Ekstra Bladet får gravet dybt – rigtig dybt – i Frimurerlogens hemmelige indflydelse på det danske samfund i dag. Det er mit indtryk, at Frimurerlogen er en hjernevaskende, okkult kult, der langsomt fra grad til grad groomer medlemmerne til en fanatisk grad af intern loyalitet, der truer de principper som et frit demokrati er baseret på.

Jeg foreslår, at alle hemmelige foreninger forbydes, inkl. Frimurerlogen. Jeg foreslår endvidere, at der indføres et lovkrav om central registrering af medlemmer af alle godkendte foreninger, hvor man som borger kan undersøge om en konkret person er medlem af en særlig magtgruppe. Det vil samtidig gøre det lettere at imødegå radikalisering i visse miljøer.

Et konkret, lille skridt i den retning kunne være at spørge Frimurerlogen og Dommerforeningen om, hvor mange dommere i Danmark der er medlem af logen. Der bør i det hele taget være fuld gennemsigtighed i forhold til dommeres eventuelle særinteresser ud over den danske lov.

3 5 stemmer
Brugervurdering
1
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading