Det er nu godt tre år siden, at jeg fik min politiske vækkelse. Siden da har jeg mødt mange passionerede aktivister. Det er mit indtryk, at den største trussel for aktivisternes realpolitiske gennemslagskraft er interne uenigheder.
Mange aktivister er simpelthen utroligt dårlige til at være uenige. Det skaber dybe splittelser, så oppositionen aldrig får størrelse og styrke nok til at udgøre nogen reel trussel for de nuværende magthavere.
Vejen frem er at blive enige om at være uenige. Det vil sikkert hjælpe med en konspirationsteori om uenighed for at skabe det nødvendige, overordnede fællesskab. Konspirationsteorier har det med at motivere i det miljø.
Her er et forslag til en konspirationsteori om uenighed: De korrupte magthavere planter teorier og holdninger blandt åbentsindede aktivister, der udelukkende har til formål at skabe intern uenighed, så aktivisterne samler sig i mindre grupper, der bekriger hinanden, hvorved de bliver blinde for den fælles fjende.
Og her er nogle eksempler på emner, som jeg foreslår, at politiske aktivister øver sig i at blive enige om at være uenige om:
- Kost: kød vs planter
- Klima: krise vs konspiration
- 9/11: fly vs ikke-fly
- Jorden: rund vs flad
- Vaccinationer: onde vs sunde
- Israel: jøder vs zionister
- Muslimer: venner vs fjender
- Kilder: fakta vs clairvoyance
- Astrologi: videnskab vs bullshit
- Tro: religion vs spiritualitet vs ateisme
- Homøopati: fup vs fakta
- Enhedslisten: håb vs fortabt
Når man har sluttet fred i uenigheden, så kan man begynde at opdage, hvad man faktisk er enig om. Måske kan man ligefrem nå frem til en fælles sag, som man kan arbejde systematisk og målrettet for.
Det kan her hjælpe at opfatte samfundet som ramt af en sygdom. Den mest effektive behandling af enhver sygdom er at fjerne årsagen til sygdommen. Spørgsmålet er derfor: Hvad er årsagen til samfundets sygdom? Jo længere ned vi kan komme til den mest fundamentale årsag, des mere effektivt kan vi få hele det korrupte, uretfærdige korthus til at kollapse.