Kategorier
Indlæg Pensum Sundhed (abonnement) Sundhedsbloggen Sundhedspressen

Samleje mætter mere end onani: her er forklaringen

I disse frygtfulde MeToo-tider er det oplagt for mænd at søge udløsning via onani i stedet for samleje. Jeg har iagttaget, at det desværre slet ikke er lige så tilfredsstillende at onanere som at knalde. Og jeg har nu også fundet en fysiologisk forklaring på min observation.

Det skyldes, at udløsning ved samleje udskiller 400 % mere prolaktin end udløsning ved onani. Prolaktin virker som et seksuelt mæthedshormon. Det kan forklare, at man føler sig mere seksuelt mæt efter samleje med en levende kvinde end efter onani med en død skærm.

Andre undersøgelser har vist, at sædblæren og blærehalskirtlen (prostata) bliver mere komplet tømt, når man kommer via vaginal samleje, end når det foregår med håndkraft. Det kan yderligere hjælpe på tilfredsstillelsen – og i øvrigt forebygge prostatakræft mere effektivt.

I visse tantrakredse anbefaler man mænd at undgå udløsning så vidt muligt. Den anbefaling kan ikke understøttes af forskning, der viser, at regelmæssige, dybe udløsninger er vigtige for både den seksuelle mæthed og forebyggelsen af prostataproblemer.

Kvinder danner i øvrigt også langt mere prolaktin, når de får orgasme ved samleje end ved onani, viser forskningen.

Onani er derfor næppe en sund og varig løsning på MeToo-problemerne.

Kilde: The post-orgasmic prolactin increase following intercourse is greater than following masturbation and suggests greater satiety.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading