Et sundhedsliberalt perspektiv på rygning og tobaksafgift

Folk skal have lov til at ryge sig ihjel uden at blive ruineret af det. Prisen på varer skal afspejle deres reelle produktionsomkostninger. Sundhedsadfærd skal ikke reguleres gennem priser.

Det er i hvert fald min opfattelse som sundhedsliberalist.

Det vigtige i debatten om tobak er, at den enkeltes frihed til at ryge sig i graven ikke begrænser den andens frihed til at være fri for passiv rygning og fri for at betale for behandling af følgesygdomme til tobaksrygning.

Forbud mod at ryge på offentlige steder er en god idé. Ikke for at hjælpe rygere til at holde op med at ryge, men for at hjælpe ikke-rygere til at slippe for at blive irriteret af passiv rygning.

Stole er også usunde: lad os få en stoleafgift

Hvis rygere nu blot kunne dø i en tidlig alder uden at blive syge af noget, der koster mange penge at behandle, så ville rygning ikke være så dyrt for vores fælles økonomi. Men rygere bliver syge og har ret til behandling. De kan ikke påstå, at de ikke var klar over, at rygning øger risikoen for behandlingskrævende sygdom. Det er derfor rimeligt med en tobaksafgift, så rygerne selv bidrager til at betale de ekstra behandlingsudgifter.

Derudover ville det klæde debatten med en smule empati for rygerne og den glæde, som mange af dem oplever ved at ryge – måske i et liv hvor der ikke er ret meget andet at glæde sig over.

Det samme kan man sige om alkohol, bilkørsel og stole. Det er dokumenteret sygdomsfremkaldende (type 2-diabetes m.m.) at sidde for meget, så hvornår kommer der en stoleafgift?

Leave a Reply

Please Login to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of