Den groteske sexsag i Enhedslisten fortjener massiv satire

Berlingske beretter, at satiremagasinet Svikmøllen har censureret en satirisk tegning af gruppemøde i Enhedslisten. Argumentet for censuren er, at de ikke vil gøre grin med voldtægt.

Det virkeligt satirisk morsomme i den sag er, at ingen af de to der havde sex med hinanden oplevede det som voldtægt. Manden blev dømt, fordi hans ex-elskerinde lå ved siden af uden at stoppe ham – måske lammet af jalousi. At få sin unge ex-elsker uskyldigt dømt for voldtægt er den perfekte hævn for en ægte feminist!

I Kristeligt Dagblads statusartikel om MeToo bliver jurist og radiovært Nima Zamani citeret om sexsagen i Enhedslisten: “Især hos netop domstolene synes jeg, at MeToo har haft en betydning. Et eksempel er den nylige sag i Enhedslisten, hvor et medlem af Enhedslistens bestyrelse i København netop er blevet dømt for en voldtægt, der foregik i teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeagers Olsens lejlighed. Her har jeg læst hele domsfældelsen, og der er ingen tvivl om, at der skulle fældes dom. Men det interessante er, at der bliver fældet dom for noget, der i hvert fald ikke ifølge domsfældelsen blev opfattet som værende en voldtægt at de to, der var implicerede i tvangssamlejet. Det var en tredje part, der opfattede det som en voldtægt.

Hverken den unge mand eller kvinden, som han sov ved siden af, og som han havde sex med i løbet af natten, oplevede samlejet som voldtægt. Den tredje part, som fik manden dømt, var Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen. Da samlejet fandt sted, lå Ninna Hedeager Olsen tæt op ad kvinden, og hun var sådan set medvirkende, da den unge mand tog fat om hendes hofter, mens han havde sex med kvinden, der lå imellem dem. Det hele foregik i borgmesterens seng efter et gruppemøde.

Uden MeToo ville borgmesteren være sigtet

Jeg undrer mig over, at Ninna Hedeager Olsen fik sin unge ex-elsker dømt for voldtægt i stedet for selv at blive straffet for enten medvirken til voldtægt eller for at have forholdt sig passivt, mens hun lå ved siden af en igangværende forbrydelse. Hvis hun frøs og gik i chok, så kan det meget vel have været på grund af jalousi over, at det var veninden og ikke hende selv, som den unge elsker valgte at have sex med den nat.

Det er min opfattelse, at den unge mand blev dømt på grund af ex-elskerindens jaloux vidneforklaring, og fordi han selv er hjernevasket af den feministiske MeToo-kult, hvor alle liderlige mænd er voldtægtsmænd, indtil de har bevist det modsatte. Han meldte sig selv til politiet og har selv forklaret til politiet, at det var voldtægt, det han gjorde. Den forklaring ændrede han så til Byretten, formentlig fordi han var blevet talt til fornuft af hans forsvarer.

Og nu har Svikmøllen så trukket grænsen for, hvad man må lave satire om i Danmark. Hvis man ikke må lave satire om en sag som den tossede voldtægtssag i Enhedslisten, så kan vi lige så godt holde op med at lave satire om noget som helst!

Femimænd: Frigør jer fra MeToo-hjernevasken!

Jeg vil i øvrigt anbefale den unge mand at frigøre sig fra MeToo-kulten, før han skal forsvare sig selv i Landsretten. Det lyder voldsomt at sammenligne MeToo-bevægelsen med en kult, men der sker den samme hjernevask og forvrængning af virkeligheden, som der sker i religiøse sekter. Så længe han vurderer sin adfærd i det lys, så tvinger han nærmest domstolene til at dømme ham skyldig.

Og hvis det ikke var for MeToo, så ville politiet formentlig have sigtet Nina Hedeager Olsen for at fremtvinge falsk selvanmeldese, påvirkning af vidner, deltagelse i voldtægt og/eller for ikke at stoppe en voldtægt.

Leave a Reply

Please Login to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of